At stå ved sig selv – er jeg i handle- eller lideform

AT STÅ VED SIG SELV – indeholder flere aspekter på en disciplin, der kan være svær eller sjov.
Læs min før du går til bunds – på siden …

Er jeg i handle- eller lideform – i dag?

Hej du …

– Long time no hear
– Hvordan går det gamle jas, er du i aktiv eller passiv form?

–  Øh, bøv – altså – jeg er slet ikke i nogen form overhovedet. Tror jeg nok.

Men jeg keder mig – er rastløs – og alligvel sidder jeg ned.  Sidder helt stille, glor ud i luften og tænker – alt imens jeg grammatisk bøjer mit gamle liv. Lemmerne er lidt stive, lænden lidt øm, fingrene lidt krogede. Konklusion – jeg er i lideform og havde ikke andre sysler end at lege splatterkone med egne godmorgen-efter-bad-billeder. Ikke noget kønt syn mere. Men jeg er i live.

ElseMornings650Contrast

Troede alder, erfaring og modenhed kunne være – var – en kvalifikation i disse dage. MEN det er det ikke. Må derfor lege med mig selv i min anonyme, fusionistiske verden.

Egentlig pudsigt, min generation af store årgange (dem, der er født i midt-slut fyrrerne – altså 1940’erne), er der altid blevet bejlet til. Det bliver der ikke mere. Nu betragtes vi med vores aldring som særprægede oldtidslevn. Om ikke ligefrem her i start 70’erne som en ældrebyrde, men det skal nok komme.

Vi var interessante og rigtig mange i en tid, hvor kapitalen ynglede, og vi besad en vis købekraft. Nu er de store årgange blevet slidte og gamle, de er faldet ud af regnestykket. Som en anden kold tyrker ovenpå al den focus, er vi ved at gå i glemmebogen. Der er ikke så meget kraft – købekraft – i os mere. Og da slet ikke, hvis man har været lige så uheldig som fruen her. Nå, schwamm drüber.

Jeg vil bare have mit hus på næsten landet solgt og hen til et sted, hvor jeg kan smutte ned på en gade med liv og fut i. Vil gerne opleve andre voksne, som ligner nogen, der giver den gas med overskud. Det er så motiverende. Det mangler jeg, motiv til at gøre noget som helst udover at glæde mig til rødvinen til min aftensmad og lørdagsNoilly’en kl. 17 sammen med Poul Pilgaard Johnsen. (Flaskens ånd på Radio24syv – my favourite). Lytter, mens middag kokkereres til anretning på rigtig porcelæn – det helt gamle, arvede musselmalede.  Tænk hvis min føde endte på en plasticbakke med madhuller. Det er virkelighedens gys.

Tror I, jeg synes det er sjovt det her. Ikke at være med i en aktiv historietime. NEJ – det gør jeg ikke. I hele mit lange liv har jeg aldrig kunnet sætte mig ned og slappe af, før jeg liiiiige havde ordnet det og det. Det kunne være huslige sysler eller planer og aktiviteter med “firmaet”. Mit eget. Det var tider.

Burde gøre noget frivilligt i verden af i dag – den er så uhyggelig. Der er bare det, at frivillighed for mig oser af ikke at “tjene” noget. Noget, der kan ses på bankkontoen. Ellers gider jeg ikke. Meget ukorrekt politisk at sige højt – ved det godt. Helt korrekt skulle jeg i stedet for tænke på at sætte noget glædeligt overskud ind på min tilstandskonto. Sikkert en rigtig god idé. Hvor er der nogen ensomme, jeg kan hjælpe med at vrisse, nogen flygtningebørn, jeg kan lære dansk og kommaer. Hmm …. tænke tænke – rigtig meget. Det må jeg altså lige sove på.

Kontemplerer til i morgen over min lyst til være aktiv og i handleform. Skal jeg gå til motion, til sex om dagen, skal jeg begynde at ryge, skal jeg gå på skrivekursus, skal jeg gå ind i politik, på olde-uni, til lydighed og agility, til bridge, til frivilligt arbejde, til børnebørn? JEG VED DET IKKE, men noget må gøres i mit gamle pensio-fusioliv. Har godt nok meget at gruble over.

Hip hil hurrah – slutter af som aktivt rejsende sig fra min sofastol. Åndelig face lift ligger forude.

C U later i en complete make-over.

ElseMornings549x204,

This is just too much.  Thanks for the cut.

Skriv et svar