Brødkø hos Juno the bakery i Århusgade

Den voksende brødkø hos vores nye, unge og super fantastiske Juno-bager i Århusgade sendte mine gamle tanker til en by i Rusland, dengang man hørte om og så, hvordan de stakkels russere måtte stå i kø til alt – både for overlevelse og for et dødensfarligt regime.

Juno the bakery en søndag morgen i februar

Køen fik mig samtidig til at tænke på en beskrivelse fra en netop læst bog  “En Gentleman i Moskva” af Amor Towles. Jeg har i den grad nydt bogen og har genlæst flere finurlige passager – både for sprogets og mine imaginære billeders skyld. Jeg citerer nedenfor fra en ensom mands gensyn med Moskva i 1946:

” Har vi ikke lært andet, tænkte den ensomme mand med et skævt smil, så har vi lært at stå i kø. ….. “Rusland var blevet de ti tusinde køers land.” … “Der var en altomfattende kø, som gik gennem hele landet og tilbage gennem tiden. Det havde været Lenins største nyskabelse: en kø, der som proletariatet selv – var universel og uendelig.” …

Ca. 1986 Moscow, USSR, Long Lines -Image by © Peter Turnley/CORBIS

“En efter en indtog alle russere deres plads, og køen voksede sig længere og længere, indtil den lignede livet selv. Her blev venskaber grundlagt og forelskelser opstod; man lærte tålmodighed og høflighed; ja, selv visdom blev opnået her”.

Det var netop denne positive oplevelse, jeg selv havde en kold lørdag morgen i velstandskøen.  Man – mest pigerne – talte med hinanden og udvekslede tanker – også om respekten for det gedigne håndværk, der blev udført inde bag ruderne. Hvor meget taler man lige sammen hos en af brødblandingsbagerne – eller for den sags skyld i supermarkedskøen? Nej, sjældent, men måske vi skulle øve os i en nærværende dialog med hinanden i stedet for med vores digitale “sutter”.  Tilbage til bogen …

…. Den ensomme mand tænker videre:

Hvis man var villig til at stå i kø i otte timer for at købe et brød, hvad er så en time eller to for at se et lig (Lenin) helt og aldeles gratis?”. 

Well, up to date retfærdighed skal der til: Juno the bakery-køen tager kun 1 lille time i weekenden, og den er sandelig ikke gratis, MEN som belønning når man frem til en perlerække af levende, velsmagende, hullede surdejsbrød, som selv de glutenforskrækkede har taget til sig.

Junos rugknækbrød er i øvrigt så tyndt knasende og delikat, at det skaber total morgenmadsafhængighed. – Så hjertelig velbekomme og velkommen i køen – måske vi mødes derhenne i kvarterets nye samtalebrødkø. Lad os derfor ikke håbe, at de ægte surdejsbagere i vores by bliver solgt til en stum brødblanding. 

 

 

Skriv et svar