Der var engang en kærlighed – i dag et fantasme

en kærlighed

En gammel kærlighed blev til et forelsket fantasme

Hun drømmer sig tilbage – og fantaserer –  inspireret af tanker om singlelivets længsler og trængsler. Hun drømmer om en kærlighed. Om mange kærligheder.

Hun flød igen i sofaen og stirrede med triste tunge øjenlåg ud af vinduet. Tomt og dumt. Hvorfor sagde hun heller aldrig det man bør, eller gjorde det man gør. Hun skulle altid lige kaste en vovet og fræk kommentar ind i feltet og altid lige gøre noget impulsivt og spontant. Hun fortrød det i dag. Det gjorde hun altid bagefter – fortrød spontaniteten. Hun havde kastet sig ud i et teatralsk tankeeksperiment og havde følt sig mere i live end længe. Inden udløbsdatoen. Hun havde leget så meget med tanken, at det pludselig syntes som en ny virkelighed. Var det mon en trøst, hun var ikke helt sikker, men hun var nok for gammel til at træde i anden karakter end netop sig selv.  But … when will you ever learn, my dear. Nynnede hun for sig selv. Mon alt var slut nu?

Hun havde hot-linemobilen i skødet og sin e-bog i hånden. Mobilen var naturligvis bomstille, den var totalt cold line. Hun ville forsvinde ind i de længsler, hun havde mødt i  netop læste bog af Pouline Middleton. Om nogen overhovedet, så vidste hun, hvad det var. Længsler – håb og drømme. Det havde hun lidt af forever.

I dag var hun decimeret til et gammelt, drømmende fjols efter sin fantasirejse ind i en gammel flamme. En gammel kærlig elsker havde ved mindernes drivkraft katapulteret hende tilbage til sit 10-årige singlekærlighedsliv for 30 år siden.

Han havde “besøgt” hende og repliceret på hendes skriverier:

– Fantastisk, frivol, fantasifuld, forførende, forfærdelig, forfængelig, flot, fræk, forvorpen, fumlende, farlig …. 

Hun elskede bogstavrim og at svælge i svulstige ord. Hun sukkede dybt og faldt sammen i sofaen. Masochistisk smagte hun på ordene, som nu var fremmede ord, forbudte ord, alt for store ord. Netop ordene, fantasien, inspirationen og frivolitetens ord var skyldige i hendes tristesse. Hun pinte sig selv med smagen af dem. Hun var pinlig, men følelsen havde været bundærlig. Hun havde vidst det på forhånd, hun ville blive målt og vejet og måske – eller måske ikke – fundet for let. Vægten var i dag helt på mandens præmis. Konsekvensen af en accept turde hun slet ikke tænke på. Det ville kræve handling og opbrud. Hun måtte som altid klamre sig til verba scriptum.

– En stor kramar og tak for at sende mig en flok fyldige f’er. Dem er jeg glad for og guffer i mig. Lige nu sjælefumler jeg mest … og føler mig pinligt veltilpas. Det kunne hun måske godt tillade sig at skrive. Det var jo sådan, hun følte det.

Hun havde publiceret nogle ældre skriftlige følelser – netop for ham. Det var skrevet nogle år efter deres brud og hans skilsmisse. For knapt 30 år siden.

Dengang hed det ”Den gule gom” – i dag døbt til Den perfekte menu: En mand med det hele.

Gud ved om han ville finde og læse det sådan ud af den blå luft. Nok ikke, men ellers ville han svare:

– Åh LL
 Du har en dejlig pen, og jeg har åbenbart med få ord og mange tulipaner fundet en vej til dit hjerte. Dejligt at blive mindet om det; men du var også dejlig og modtagelig for min glød og gejst. At kysse dejlige kvinder i nakken i køen i supermarkedet er ikke det værste, og jeg tror du var den første. Jeg glæder mig til at se dig og mærke udstrålingen. Har faktisk planer om at kysse dig på munden; bare sådan for lige at mærke efter.
KH

Hurtigere end lynet ville hun svare, mens det ville risle koldt og varmt op og ned af armene og ud i brystet. Tænk, så let det ville det være at tænde en elskovshule med ord.

Hun ville svare på sin sædvanlige friskfyragtige facon:

– Gisp mand, fik varmeknopper og gåsehud af at læse. Er ikke blevet rigtig kysset i 20 år. Kan slet ikke lide at kysse, ved ikke mere, hvordan man gør. Hmm …. Æv. Teach me again.

Hvordan var denne her korrespondance, der gav sitren og kold gåsehud, dog startet i hendes verden. Den var startet med hendes kløe – hendes skrivekløe for at omfavne minder og efterlade et indblik i et frit, forhistorisk liv så langt fra dagens alderdom.

I januars skjulte mørke havde hun rodet og ryddet op i gamle gemmer for inspirationens skyld. Hun havde fundet en stak breve og egne skriverier fra mange årtier i sit liv – der var engang. Især fra de 10 år hun var single – enlig mor –  i 80’erne.

Blandt kærestebrevene fandt hun hans. Der var en del, og hun måtte også have skrevet til ham – selvfølgelig. Hun plejede at være mere hjemme i sin pen end mund. Ud af hans breve kunne hun læse egne.

De have mødt hinanden en sensommer i midt 80’erne. Til en firmafest i en bank, hvor forholdsvis ny ”kæreste” havde taget sin ”kvinde” med. Sådan havde han omtalt hende. Kvinden havde dog svigtet ”kæresten” og havde kun haft sanser for den anden. For Pierre, som han hed, selvom han havde sin kone med. Tiltrækningen var gensidig og sammen havde de udviklet sig til en affære. Hun var jo fri og havde ingen problemer med at køre 2 mænd samtidigt. I hvert fald i starten af deres forhold. Pierre holdt hun dog intermitterende og så godt som muligt fast ved i mere end 1 år. Han var blevet skilt, hun flagrede lidt, hun tog til Paris i en kort periode for at lære fransk, kunne ikke holde sig i sit monogame skind og havde en tilfældig affære med en sydfransk bjergklatrer. Pierre sagde fra kort tid efter – fandt hende utroværdig.

Nu havde hun så med tilbageholdt åndedræt genlæst hans smukke breve til hende for 30 år siden. Tænk hvis hun turde finde ham, mon han stadig var derude et sted og havde det godt. Tænk hvis de igen kunne blive fantasifulde pennevenner.

Hun måtte hellere forklare, hvorfor hun søgte kontakt netop nu. Der var ingen mødebagetanker – eller var der? Hun formulerede sig internt – i sit hoved:

– Kære P
Jeg blev så rørt over at genlæse dine breve fra vores korte, tændte tid sammen. Måtte finde dig og sig tak fra hjertet. I dag kan jeg ærligt og roligt sige, at du er den eneste, der nogensinde – før, nu og helt sikkert også for fremtiden – har skrevet så smukt og sensuelt til mig. Tænk, der er faktisk én i hele mit liv, som har talt og skrevet smukt til mig. En som så mig, sådan rigtigt SÅ MIG, endda når jeg ikke var til stede. Som gerne ville mig som person – og dengang som elskerinde. Kan det blive smukkere. Synes det ikke. Det blev vigtigt for mit at fortælle dig det, inden jeg forduftede. Der er så dejligt at vide.

Deres minder skabte grobund for fantasier. Hun bildte sig ind, de ville føles helt naturligt at tale med ham, deres mindset måtte da stadig være i samklang, selvom de ikke havde berørt hinandens verdener i 30 år. Tankevækkende. Hvis de var.

Hun ville dele et indlæg med ham, hun havde lavet til en FB-bloggruppe, hun var del af. For at spørge om han stadig kunne kende hende? Opgaven var en personlig artikel under overskriften ”Et hundeliv”. Hun var godt nok på sin 4. hund, men det var nu ikke lige en af dem, hun havde i tankerne, snarere en masse saftige billeder fra et ”holdt” kvindeliv.

Gruppen brød sig dog ikke om hendes associationer, selvom hun havde barberet sine mest vovede og vildeste fantasier bort. Puritanismen var vist vældig oppe i tiden og lignede ikke hendes ungdoms promiskuøse verden.

Hun havde kaldt sit eget blogindlæg for Et hundeliv i stram dressur.

Mon han ville læse det og replicere:

– Du er da den frækkeste jeg kender. Ingen kan skrive som dig. Minderne kommer væltende. Tænker på første gang jeg mødte dig i 1984. Sad ved siden af dig og kiggede ud over slotssøen, og du fortalte, at en vis sanger gik ’lige i bukserne’ på dig.
Du kan vente dig. Kys her og der og bestemt i nakken. Og du er nyklippet; – også der du ved !? Ellers se at bli’ det.
Møde-dresscode: høje hæle, sorte strømper, nederdel, ingen trusser.
Ses og mærkes.
P

Ooops – keep dreaming – ggg .. glem det. Jeg er 70 nu, altså.

Tænke, tænke hurtigt:

– Forestiller mig snarere, at vi begge tænker – guuuud – 30 år ældre, fukkkk det kan man sgu tydeligt se. Nevertheless, du føler dig forpligtet til at tage mig på mine helt egne naturligt voksne boobs, som endnu ikke hænger, og måske – måske ikke kysser vi. Hvis ja, lidt forfjamsket uskyldigt og så med kraft og saft. May be. Kraftme spændende. Om jeg stadig kan. I hånden har du nonchalant din favoritrødvin, som du i 30 år har drømt om at dele med mig. Hehe
Vi spiser lidt ost, chorizo og oliven, men tror faktisk ikke min madappetit vil være særlig stor og ægteskabelig tryg. Bliver sikkert mæt at din nærhed og duft. Kæft – er den 70-årige blevet rablende gal?? Det er osse din skyld, du inspirerer mig og hidser mig op på afstand. …. so keep staying around. Men rent ud sagt – du gør mig urolig på en libidoagtig måde, er også pissenervøs, kender alt for godt min plads i fødekæden, og ved jeg er sådan erotisk “usynlig”. And for sure – no fukking around here i senlivet, jeg er 100% monogam. Yes – my boys.
KH LL

Tankeeksperimentet var jo helt hen i vejret. Det kunne man bare ikke. Hvorfor ikke gøre det til en slags ansættelsessamtale. Skide god idé, du gamle.

– Kære PB
Hermed bekræftes vores ansættelsessamtale som potentiel FørsteAndenogTrejdjeElsker, FørsteStørstogBedsteKysser og AllerBedste samtalepartner. 

Dato og tid to follow… but it’s all up to you. Da ingen af os hører til de fedtfattige konforme nypuritanere, håber jeg på succes med den gensidige – reciprokke (love that word) – fascination. Skriftligt og tankemæssigt er eksperimentet i hvert fald inspirerende.
 LL

Pretty sure han ville svare promte – bare sådan ”Tiltrådt. P

Hektiske pletter bredte sig på kinder og hals. Det var allerede en mærkelig dag – vildt anderledes og spændende. Han burde vist lægge bånd på sin selvsikkerhed. Den unge – gamle mand.

– Hov hov, du – ro på nu – vær ikke for “kæphøj” inden aftalt møde. Her I enmands-/kvindefirmaet udfører vi dybdeborende interview og test før tiltrædelse. Bemærk også, at stillingen skal kunne udfyldes i weekender og ferier. Husk egen og kærestens pletfrie straffe- og lægeattester.  Multo importante for fremtidig aftale.
Ser frem til at lære dit dybere at kende. Igen.
LL

PS:
Sidst men ikke mindst, der er et aber dabei – bossens største bekymring er, at kvinder tænder på åndfuld tale og smukke ord, mænd mest på det visuelle – og udstrålingen. Suk – alderen … 

Nåh, hvad pokker, han var vel også blevet ældre, og det lød til at det med ansættelsessamtalen var et hit. Hun kunne stadig finde på. Så han ville svare:

– LL
Lad os starte bagfra, hvis du vil undskylde metaforen.
Ja tak til deltagelse i en kvalificeret, eksplorativ og dybdeborende ansættelsesprocedure med velvalgte repræsentative opgaver.
Med den forventede løn og medfølgende frynsegoder er en udstrakt øvre arbejdstid en selvfølge.

Jeg har altid ønsket mig en stærk leder, som kan inspirere og sætte dagsordenen; den faste hånd i fløjlshandsken gerne med et feminint twist.
Tændsatser kan være forskellige. Dufte må inkluderes samt det hyppigt anvendte begreb ’udstråling’.

Ej for pokker, lige en mand efter hendes hoved. Der var så sandelig lagt i den gamle kakkelovn med alle de ord og forundersøgelser. Tænk engang, når spændingen ville blive udløst.

Hun tog en dyb højlydt indånding – pludselig ville HAN stå foran hende. Han ville holde hende lidt ud i sine strakte arme, ville kigge op og ned af hende. – Og ville der ikke lige være en krusning ved munden, som et vræng, ville der ikke lige være et glimt i øjet, der ikke smilede godkendt? Hendes skuldre ville falde ned til bæltestedet, hun ville give ham et forfjamsket kram og slet intet kys. Hun ville gå helt i sort.

 MEN 

Hvilket forspil
Fantasien havde hun da haft
Sammen og alene

Læs mit blogindlæg hos Pouline Middleton, forfatter, foredragsholder og coach med titlen: Længsel efter længsel..


Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.