En frivillig flygtning krydser sit spor

Hvad er rigtigt, og hvad er forkert, hvad er man god til, og hvad er man ikke er god til? Ja, det kan man ikke vide, før man tester det og bliver testet! Bare vent – jeg skal nok blive afsløret. Jeg er i hvert fald blevet udfordret på min hverdag med nogenlunde faste rutiner på vej ud i en anderledes verden uden vinter. Uden rigtig dansk vinter.

– Og nej, nej det har ikke noget med Aksel Sandemoses “en flygtning krydser sig spor” og janteloven at gøre – og måske lidt alligevel. Det kommer jeg til senere.

For en stund  har jeg måtte forlade min drømmekvinde – mit skrivende alter ego – for at springe ud som mig selv. Det er lidt sårbart, mærker mit ego. Har dog været i træning i min daglige virkelighed, da jeg gennem måneder har måttet smide en umådelig mængde af bindinger overbords grundet langsommelige omstændigheder ved et hussalg og hurtig leje af lejlighed ude i fremtiden. Tidpunkterne var ikke i synk, men det gav os et break og en ny begyndelse. Vi var fritstillede og kunne som luksusflygtninge krydse nogle gamle livsspor og dårlige vaner.

Heldigvis havde jeg mulighed for en lang forberedelse til et nyt liv. Hele sommeren blev et rørende og nostalgisk egoflip i gamle billeder og breve. Ikke kun i egen og børns barn- og ungdom, men også mine forældres og ukendte bedsteforældres. De levede for flere generationer siden, hvor man sandelig også skrev julehilsener til hinanden.

Familiejulekort for mere end 100 år siden – og med Den Store “stygge” Bastian!

JULColl700x350

Men nu var det sensommer år 2015, og vi pakkede ned til opmagasinering, og jeg solgte ud af et overflødighedshorn af tilbehør og indbo og blev totalt afhængig af min DBA.dk app. Sikke mange sjove og spændende mennesker, jeg mødte både pr. mobil og IRL. Det var samtidigt yderst stimulerende for mit sælgergen, at der jævnligt indløb et større eller mindre mobilepay-tilskud til fremtiden.

Forspillet til rejsen udi friheden var hård, megahård – både fysisk og psykosomatisk. Men den 1. oktober var tiden var kommet – kommet til at sige farvel til sit velkendte og trygge bolighood gennem 17 år og sin by gennem 43 år, nemlig Hillerød.

FlytText748x275

Vi var fritstillede fra hus og hjem og havde 5 måneder til indflytning i et jomfrueligt boligområde i 2150 Nordhavn. Sådan helt tilfældigt blev gemal introduceret til en lejlighed i Fayence med udsigt til større svæveflyveplads og mulighed for bjergcykling. Jamen altså, det var jo lige ham. Men hvad med mig, jeg er jo ikke den sporty, vandrende og cyklende type….. Okay, jeg talte og skrev fransk for 30-40 år siden, hvor jeg legede semi francofil. Mais mon Dieu – hvad med i dag som 70-årig – og i flere måneder. Suk hjerte, brist ikke! Du får dit helt eget reality tjek.

Da jeg har mange års erfaring med mig selv, vidste jeg, at ligesom med hustømningen måtte jeg også sanere mit stærke hjemmefødningsgen. Jeg skulle nedbryde mine rutiner, krydse mine daglig tryghedsspor, kort sagt min hverdag stod for fald. Omstændighederne havde tvunget mig til det, så jeg måtte vænne mig til en ny tilstand som fritstillet og fritsvævende fra “hjemlige” rutiner. Måske er det sundt – måske ikke. Jeg ved det ikke endnu. Jeg mærker dog allerede, at min hang til eremitleben er provokeret ved nye daglige rutiner, som skal koordineres med gemal. Det har jeg – vi – ikke prøvet i mange år.

A suivre et a bientôtFransk flag

Skriv et svar