Grande tristesse – tu me manque

Keb Mo

Savn og afsavn følger med tiden som en vemodig tristesse-elsker. Musik og “stemmen” er gode ledsagere til en dag med blue mood kløe i Keb Mo’s selskab

The Keb Itch (lyder som shawarmaret)  – klik og lyt …..

Love this soulful song – The Itch – I dag en præcis Fusionista i rytme, tekst og stemme. Har lyttet og vugget mange gange ….

Tak for dig og Keb Mo..
Elsker start m Michelangelos Adamcreation fra det Sixtinske kapel. Jeg rækker også hånden frem – lige midt i den tomme luft.

 


Grande tristesse

Har sørget i dage over tabt land
tanker og ord slås om mig
fuldstændig forfærdelig forfjamsket og forvorpen
flov over forleden
forkert forkortet hårdag
fejlkøb af skjorte med glitter
sov næsten ikke bagefter
kendte mig ikke
var ikke helt nærværende som mig
var forkrampet flyvsk
vil tale med dig – ikke til dig
ville have en dialog
sådan eksistentielt humant
er ikke altid helt så forfejlet frivol
grov i munden med grimme ord
okay – næsten ikke altid
kender høvisk tale
vil gerne være ven igen
lære dig at kende påny
ved at få eremitkuller af total usynlighed
i tavst samtalekøkken

Min indre glød blev tændt
måtte omfavne mig selv
med lettelse og sorg
trist og alene i længsel

Dagen efter:

Åh L
Hvilken strøm af ord. Kom i gang – giv den gas og se om det kan blive. Jo da – selvfølgelig – vil også gerne knytte tråden tilbage.
Kh P

I dag – nutiden – her er stille. Lea er alene, taler med sig selv: ”lov mig ikke at tage det næste skridt – først. Promise! ” Hmm – let’s see.

PS: Shit, hvorfor kan mænd altid sige en masse med få ord. Next thing to learn and do på Lea-listen. Fat dig i korthed. Lev i korthed. Øver …. lidt endnu. Give it a bad try girl!

Ingen længsler – ingen fortid – ingen fremtid. Længe leve min fantasi om MANDEN og om hans KÆRLIGHED KUN TIL MIG. Utopia.

Læs blogindlæg om længsel hos Pouline Middleton, forfatter, foredragsholder og coach: Længsel efter længsel

Skål i længsler og minder fra der var engang!

MonteCarrubo550x379

Grazie per il vino rosso magica – også resten, som jeg drak i går. Har læst og hørt om la famiglia Vinding-Diers. Flere af dem.

På et tidspunkt mærkede jeg ligefrem Piccoloens sjælelig ånd – da vi drak den sammen – sku’ ha sagt det.
Følte druens ånd pirke under huden. Blev varm og lettet. Momentant åndrig. Desværre kun i et par splitsekunder – men det var himmelsk dejligt.

Må være sådan Poul Pilgaard Johnsen beskriver det i mit yndlings-lørdagsprogram “Flaskens ånd”.

PaulVerlaine

 

Paul Verlaine

Blodig tåre på flasken mindede mig om Verlaines gamle digt fra mine franskstudier i fortiden. Digtet er smukt og enkelt – det må jeg lære. At være. Enkel. Uden krav – uden længsler.

Lyt og læs

Il pleure dans mon coeur comme it pleut sur la ville

 

 

Skriv et svar