Klar – parat – unterwegs – en chemin

Vi gjorde os mentalt klar til turen sydpå …. i september 2015.

Og jeg var forundret over, hvor let jeg var – at omgås – i min nye forenklede hverdag. Jeg stillede ingen krav, jeg brokkede mig slet ikke, ja, jeg nød faktisk min nye miniputplads på 22 m2, endda til deling med gemal. Rent faktisk var det mig, der var the intruder på hans enemærker, i hans homemade hytte på flymarken i Gørløse. Men jeg stillede mig tilfreds med 2 skuffer, 4 bøjler, toilettasken ved siden af sengen og klatvask i køkkenvasken. Jeg faldt til ro i rodet efter måneders sanering af et langt liv.

En af årsagerne var dog, at jeg stadig befandt mig i mit velkendte, ritualiserede hjemland. Min egen 4-hjulsmotor holdt udenfor i græsset. Man kunne køre sin vej. Man havde også sin iMac, sin Kindle, sit HBO, en stol og en seng – derfor so far, so good.

Hytter700x245

Mand og flyhyttevenner undrede sig smilende over Die Alte. Jeg havde højst overnattet i hytten et par gange, og de havde drillet med, at jeg aldrig blev efter en hyggelig aften for at ligge i ske i hytten. Med gemal altså.  Jeg ville altid 7 km hjem i egen seng, og nu påstod jeg, at jeg trivedes der? Ja, faktisk, helt ærligt, jeg var også stolt af mig, så “det tegner sgu meget godt gamle tøsepige” sagde jeg til mig. “Du er så fleksibel og omgængelig med din skarpe tunge. Mon ikke du også klarer 6 eller flere måneder ved Côtes d’Azur? ” Det må blive som den grå eminence blandt de indfødte dernede. Hmm …. laissons voir!

Pakke675x275

Vi pakkede gemals gamle C5 med al vores habengut – og det var meget –  til de næste franske måneder af vore gamle liv. Første stop var Berlin, hvor vi havde en hel dag til trygt gensyn, stadig tæt på en omgang dansk detox. Aftenen sluttede på gode gamle Friedrichstrasse hos Brødrene Grimm’s Hans im Glück, hvor vi for guldmønter blandt birkestammer og græs købte gode burgere, som nedtrapning til det sydfranske køkken.

Gisp – hvor primi kan man lige blive i sit hjulende hjem? Ihvertifald – jeg blev det. Mit højdepunkt de næste dage blev vores autobahn tankstellestop med besøg hos SaniSafe – eller hvad det nu er deres clean loo’s hedder –  dem med de rullende lokumsbrætter. I love them in action. Tømte vel næsten væskebeholder på et af dem bare for at se rengøringen igen og igen og for at filme  – Se bare her Die Altes rullende sani-bræt video

Else Togo on Vimeo.

” target=”_blank” rel=”noopener”>SaniSafe500x250

Alligevel stod jeg op som altid pour faire le pipi.

München blev næste stop, hvor jeg forelskede mig i de smukkeste messinghåndtag i deres store Damen Modehaus KONEN.

KONEN675X3001

Jeg myldrede ind og ud adskillige gange, hilste pænt på håndtag og sagde goddag lille Konen – og farvel lille Konen. Måtte vist hellere shoppe et par af mine sædvanlige vinter Braxbux, nu hvor vi skulle sydpå til vinteren ved Côtes d’Azur! Man kunne jo aldrig vide med vejret som hvid dansker!

Jeg hader at prøve nyt tøj, men i dag følte jeg mig fri og kåd over forestående nyt-hjem-projekt og dristede mig ned i en  varm sort velourbux fra Angels – whoever she is. Hun strammede lidt, ganske lidt, men især, da jeg lod som om, jeg ville sætte mig på en imaginær stol. Okay, de ville give sig ved flittig brug, og skulle jeg måske ikke ned på fransk kur og være lækker (af min alder)? Man skulle vel ikke sydpå for at smovse i oste og andre fede specialiteter? Nej da, man skulle ned for at spare på det hele og gå på trapper. Mange trapper. Vidste ikke at fedtfattige produkter ikke er til at opdrive down there, så jeg blev klogere .. og indtil videre ikke slankere over og om bugen. – Og velourbux er ikke prøvet siden Konen. Synes ikke jeg har lyst.

A tout à l’heure

stick_figure_waving121x154
Klik på Stick-Man. Se vennerne

 next stop Riva del Garda.
ItalyFlag178x131

Published
Categorized as REJSER Tagged

Min alder gør mig til en fusion af mange tider, trends og transformationer. Deraf navnet på min Fusionista.dk blog. Følg gerne min tankeflugt baglæns over plankeværket sammen med en omgang rysteribs af for- og nutid. Velbekomme.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.