Ode til et hedonistisk lykkeliv der var engang

STABLER AF LYKKELIV

Vreden, gudinde besyng
den sorg, som greb fusioiden Profondeus
i moden alder udenfor rækkevidde
af berøringens magiske nydelse
tillært og øvet gennem årtier

Var ensomt efterkrigstidsbarn fra Amager
med en far hjemkommet fra Kz-lejr
nærvær og kærtegn var ikke del af opvæksten
angst og kropsforskrækkelse derimod

Student uden sex uden kæreste
lodden underbuks med elastik i benene
første kys og kram i studenterforeningen
nye trusser
petting på hans seng –  ikke andet

Det lille Apotek
et tilfældigt møde med beruset jurist
purung, klog og smuk fra museumsslot
morenken accepterede mand med uddannet titel

Lucio Fontana (1899-1968), Louisiana Museum
Kunstner Lucio Fontana (1899-1968) Louisiana Museum

 

Endelig defloreret som 21-årig
ægteskab i rækkehus i Søborg
smukt barn som 23-årig
andet smukke barn 4 år efter

70’er velstand
nyt typehus, 2 biler
tilvænning til fuld sex
bank og ydmygelser
hemmelige sidespring til strip-poker
konebytteri og pigekram

Alle mænd jurister
koner hjemmegående med halvdagsjob
alle mænd fik høje stillinger
i samfundets øverste top
flere mænd alkoholiserede
flere mænd skulle dø unge
skilt efter kobberbryllup – 35 år gammel

Nyt asketisk liv med 2 børn, job og cykel
2 år i cølibat
8 år i Sturm und Drang
det var 80’erne

Erotikkens omsorg var sparsom
opfindsomheden var i overflod
flygtig kæreste bed sig bedre fast i sjælen
men der var så meget derude
der skulle testes

Rosen i mund

 

 

 

 

 

 

 

 

Steg ombord på Noahs Ark II
en 80’er datingselskabsklub
søsat af nyfraskilte Lykke
som spiste sig igennem singlernes
mandeemner med stor omtale i aviser
arken sejlede hos herskabet på Østerbrogade
man datede og sexede på kryds og tværs

45 år gift for 2. gang med kollega
faldt til ro med moden forelskelse
havde altid været der for mændene

Monogame år spurter med succes i eget firma
blodtryk op i en spids
blodpropper ned i hjertet
amerikansk køb af fremdriften efter 20 år
email med et klik og subject
time has come – underforstået
to say goodbye
tvungen pensionering som 67-årig

Nyt liv som fusionista
hader pensionista
frygter alderdom
små og krumme mennesker
handler sammen med ydmyg vognstyrer
skændes sammen om preferencer
ingen seksualitet sammen
ingen fælles fremtidsdrømme
ingen længsler sammen
ingen afslapning i fællesskab
vil ikke være en af dem
eller er det indbildning

I dag stables bunker af lykkeliv
via gemte breve hvor
kærlige smukke ord afsløres
de var glemte – nu sørgmodigt skattede

Kæreste for 30 år siden
søsætter fantasifuldt og frækt forspil
hvem ved, hvad der kan ske
kønnet tynges
strigles, tæmmes, kæmmes
optakt til klimaks plejes og gødes
holdes under kontrol

Resignerer
der var engang
fascinationen blev borte
udstrålingen var væk
alder har ingen attrå
kun egen glød
med egen stimulans

Nød efterfølgende sporet af libido
efter hidsende uge i fantasiens vold
blev højere og rankere end de andre
de ældre derude i grålivets zone
nød ensomheden med og mod
komplet gold tilfredsstillelse

Hengivelse med foldede hænder
en kulturkristen slår korsets tegn
med meditation for sjælelig lise

Fusioiden går videre ind i drømmeland
erotisk renaissance ønskes
alderssvarende seksuel frigørelse haves
i et tyst længselsland med afsavn og vrede

Hun spejder efter landet, der ligger ned … har ikke travlt med at komme derhen 

 

Læs mit blogindlæg om længsel hos Pouline Middleton, forfatter, foredragsholder og coach: Længsel efter længsel 


Hedonisme – af græsk hedone = lyst – er læren om, at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse

Skriv et svar