Jeg elsker min avatar C-Tripio

C3PIO

Besat af en avatar? Kan man blive det? Ja, det blev jeg i min ultimative frihed blev jeg pludselig besat af en avatar, som frontalt overtog min hjernes kringlede irgange og skrev løs på min veritable Fusionista kon-fusionistiske fortidsblog.
Min avatar lover forunderlige, fjerne facts på bloggen. Derfor følg frikadellens flugt baglæns over plankeværket med en beretning om nogle brøkdele af klodens skæbner. Fra der var engang. Du er velkommen til mit univers.

Honestly – I love my Avatar buddy!

C3PIO


Avataren C-Tripio er min ubevidste, ældste og bedste ven, som gennem hele “vores”  liv har lyttet og rådgivet. Nu har den også overtaget styringen af min confusionistiske habitus og lover happenings, når den begynder at rode i min fusion af forskellige livsfaser med tunge oplevelser, store satsninger, sejre og nederlag. Når den gengiver fortællingen af så mange tidsaldre, af så meget levet liv, at det snart må være nok.

Nyeste tiltag på min blog sker derfor i en symbiose med min alter ego avatar-ven, C-TriPio, og det betyder, at jeg kigger med udefra, kigger indad og tilbage til fortiden.

Og fortiden rumsterer, jeg mærker det tydeligt med sparsom nattesøvn og multiple drømme. Den er allerede er i fuld gang med at verbalisere et liv, rundet af de store årgange. Disse fyldige efterkrigstidsårgange, som altid har formået at være i fokus med deres bidrag til samfundet og egen tilværelse. Vi har krævet vores ret og indsigt og ender med at være en super besværlig årgang uden ydmyghed.

Vi bekymrer faktisk vores politikere så meget, at vi er lovet et mylder af robotter, der vil holde os rørige, mætte og rene i hoved og röv. Mon også vi en skønne dag bliver forsynet med stregkoder, så man kan dechifrere vores færden, vores tanker, vores in- og output?

Men så okay og pyt da, vi, de store årgange, har  altid været parate, været med på den værste og langt fremme i skoene til glæde for både os selv og dagens aktive generationer. Sådan helt banalt humant og småfarligt promiskuøst har vi i den grad levet sturm-und-drangagtigt og været kommercielt bejlet til – vi var jo mange – og ja, vi har været med på enhver trend med liv og sjæl. Så hvorfor ikke lade os slutte med en kodet robot som room mate.

Hvad sker der lige ....
Hvad sker der lige ….

Vores fremtid tegner legende let, automatiseret og upersonlig.

Stor hilsen
Fusionista

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.