Quo Vadis – hvor vader du hen …. når arbejdsliv er slut

Quo Vadis udkommer i Damernes Magazine 1. september 2013 under klummenavn:
ElsePelsePølsesnack

Quo Vadis betyder i mit tilfælde:
hvor vader du hen som redundant på arbejdsmarkedet
?

Der var engang, hvor alting var godt og grundigt anlagt på skinner, og man drønede derudaf i fuld fart med lyst og succes. Og nu – her i midttresserne, hvor er man så endt henne? Nu, hvor man som en samfundsindolent personage er anbragt på en omlastestation, før den store, sorte ovndør solidt smækker i for fødderne af en?

No way – det vil jeg bare ikke tillade – jeg vil følge med i tiden og livet, som det leves her og nu – og gerne lige der bag skærmen, en håndsrækning derude i det diffuse netværk.

Jeg tror, jeg har en plan fra min nye arbejdsplads ved vinduet med udsigt til indsigt. Dyb indånding – jeg gør det – jeg søger jobbet:

Con-fusionistisk fusentast, søger nyt job i limboland via sit sociale netværkskontor “tom-gang” (inspireret af reggae Shaka Loveless ).

Hvad er nu det for noget tom-gangs-pjatsnak og et netværkskontor, hvor en futuristisk fusentast kører i ring og tomgang – lurende på inspiration fra det levede sociale netværksliv. Jamen, jeg gør det – jeg lurer og suger, inden jeg ender, som kvinden her – brændt op til aske og strøet ud over Sjællands vilde vover.

Fra vulkan til aske

Selvom jeg som en anden halvgammel fusentast og truet art er ekspederet på pension, gider jeg altså ikke al den diffuse tid til at lege pensionist. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil lege noget andet. Under en ny titel, som jeg kan glæde mig over og fornemme fremtid i. Jeg har således taget mig den sproglige frihed at ændre min titel for fremtiden fra PENSIONIST til FUSIONISTA i mit eget skriveunivers.

Okay – nogle søde og kære medmennesker derude i hemisfæren vil faktisk også gerne lege med mig. Jeg har så kaldt mig selv for Action Granny, for sådan føler jeg mig, men det ”sælger” jo ikke rigtigt, det der granny halløj, med mindre man er som mit forbillede DJ Granny, Ruth Flowers:

MammyRock630x306

Det er også lidt sjovt og ganske paradoksalt, det med at kalde sig selv for action granny, for jeg hader sport, motion og at svede. Går dog mange ture med mine 2 hunni’er. Derfor må det være mit skriftlige ordgylleri, der giver mig ”face og flow” og spontan, verbal forløsning. Men det er vel også en slags motion – for hjernen og fingerled.

Men ellers kræver det sjovt og hårdt arbejde at finde nye legekammerater i mit nye liv som pang – pangsjo – pewh – pensionist. Nu skrev jeg det og bekender i denne sluttede kreds, mit navn er Else Pelse Pølsesnak, og jeg er fusionist – hmm, pensionist. Og nu får jeg skæld ud af psykologen, fordi jeg har så svært ved at bekende og sige ordet pens….. og ja, jeg må da også indrømme, det lyder søreme skræmmende – som en sand dystopi at skulle ende som dumpet pensionist. Er det mon tilladt – hvad siger ”kommunen”, gør de slet ikke noget? Skal jeg virkelig selv puste mig op, selv gøre noget og kaste mig ud i nettet?

Jamen, ElsePelse siger jeg så til mit lille ego, så forstå det dog! Piger – damer – på din alder, de er usynlige, alle de frække piger fra de store efterkrigstidsårgange – pist borte er de i medielandskabet.

Det er slet ikke som for mænd, de opnår ofte very important og samfundsrelaterede positioner, jo, ældre de bliver – for desto klogere bliver de jo, mændene. Se bare Mogens Lykketoft (f. 1946), der er Danmarks kandidat til posten som formand for FN’s Generalforsamling fra 2015 – om 2 år. Hvem ville tænke på at langtids-forudnævne piger i min alder til noget som helst, så derfor har jeg selv taget affære – endnu engang som mange gange før – og udnævnt mig til fusionista for mit eget con-amore projekt om Island og mit confusionistiske liv som voksenpensionist. Her på min blog kan jeg være min egen herre, her kan jeg  passioneres, begejstres og være på speed som selvbestaltet fusionist af nyt og gammelt, af mode, design, rejser og natur.

Else Pelse i midten med stor sløjfe
ElsePelse stående i midten med stor sort sløjfe

Kommer til at tænke på, at min – ”de store årgange”- som helt reelt engang i gamle dage var ret langt fremme i skoene for alle jer andre af i dag. Man har været med på et studenteroprør, man har uddannet sig, man har været feminist, været skilsmisseparat, været enlig mor i 80’erne – og ved gud, dengang blev vi ikke betragtet som stærke singler, men som en social belastning for samfundet. Nogle værre fattigrøve på mammon var vi også, men ikke på kreativitet og aktivitet.

TøjHunde 630x338

Så summa summarum, jeg har iklædt mig mine nye legedragter og forsøger at lege tigerdyret fra mit tidligere arbejdsliv og slår også mine store, tunge elefantører ud. Og ja, jeg har snabelen nede i internettet – og hånden på hjertet – hvor skulle jeg ellers gå hen end lige her – lige her i mit sociale netværkskontor bag skærmen. Jeg må selv skabe mig en efterspørgsel – igen.

Har det præcis med ”nettet” som Richard Gere med militæret i filmen An officer and Gentleman. Han dukkede op, da jeg i kåd kedsomhed googlede mit navn.

Gere er helt nede at ligge – totalt brølende

… because … I got nowhere else to go  – take a look here 

– og start evt. 24 sec inde.

Efter Gere’s brøl gav jeg mig selv skulderklap til min selvkomponerede titel som Fusionista midt i min skønne klub for sociale netværkere. Jeg har det sjovt på nettet – og min bonus er hele den verden af viden, informationer og nye connections, der ligger lige for næsen af mig. Med et klik er dagen parat til indtag, og jeg har faktisk aldrig været så velinformeret i tiden som nu. Fra min plads er der derfor ingen ”net-betænkningstid” over where else to go – trust me!

See you later alligator!

Stor hilsen
Fusionista

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.