Tag en fuckabilitytest!

Igen var jeg blevet inspireret af Radio24syv. Voksne 40-årige kvinder talte om savnet af ikke længere at være fuckable samt begrebet fuckability. Det var ment som en joke, jeg kunne høre, de havde humor. Alle ved jo, at tidens kvinder både har intelligentsia og sexappeal, så selvfølgelig var det sagt for sjov.

Dengang mormor var ung, og hun bar en usynlig rødstrømpeuniform i 80’erne, da betød fuckableness alverden. Det var det, vi tændte på, selvom vi ikke tænkte i fuckabilityevner, vi gjorde det bare med mere eller mindre promiskuøs sex. Selvfølgelig alt imens vi uddannede os, gik på uni eller havde job og var enlige mødre.

Da jeg hørte fuckabilityordet i radioen, gik det op for mig, at det faktisk var lige præcis, hvad jeg savnede i dag. Min pensionistalder var vokset fra det, men jeg kunne godt lide at smage på ordet og at sige det højt for mig selv. Spurgte, om jeg også længtes efter at få den – “evnen” – tilbage?

Hvad pokker, evnen til ”fuck” havde man vel altid – hele livet. Lysten til et fuck kunne derimod svinge op og ned, men det var vel ikke aldersrelateret? Sværere var det at fastholde sin udstråling og det spil mellem to mennesker, der var så givende og gav gensidig fascination. Mit livs mantra havde siden Paris som ung været tilstedeværelsen af den vibrerende fornemmelse af une fascination reciproque. Uden den ingen elskov. Hvorfor falmede dette behov og denne trang i takt med alderen på ens cover, når både både hjerne og følelser fungerede?

Jeg testede den appeal, som jeg så gerne ville fastholde – og umiddelbart var jeg dumpet. Mine værste forventninger blev indfriet. Der var ingen attrå i alder, den affødte ingen gensidig lyst til forpligtelser, selvom tilbudet efterfølgende lød på sporadisk, fræk seniorsex. Skuffet – næh, syntes faktisk det var lidt pinligt at se sig selv som seriøs sexslaskedukke, når man nu var så blevet så meget andet.

Okay – videre IRL. Seniorsex fantombillede gå væk. Jeg var dog stadig besat af dagens f-favoritord og lavede lige en googling på …. Fuckability!

OMG – man kunne tage en test – Take the fuckability test – stod der. Smugkiggede på spørgsmålene. De var til MÆND, of course – og til meget amerikanske egomænd. Anyway, jeg skulle ikke nyde noget med deres mandespørgsmål. Fred være med dem i jagten på sminket størrelse, sexfantasier og udholdenhed.

Efter dagens smagfulde tanker og søgninger, hvad var det så jeg længtes efter? Stadig at have en gråpærestor uterus og et sæt aktive ovarier? At starte forfra med utallige nye partnere. Begge scenarier virkede i dag dystopiske. Forfra med skuffelser og svigt og månedlige migræner! Nej tak. Alder og erfaringer har heldigvis bragt mig videre til en roligere iscenesættelse af mit ældre liv.

Mon tidens puritanisme giver verbale bank, når en pensionist snakker sorg over tabet af fuckableness, tabet af “stråleglans”? Måske, måske ikke, men så pyt da – alle kommer derhen en dag, når de bliver gamle nok. Jeg løfter eget trøstekort og minder mig selv om, at ens ens åndelige bagage, ens tidligere succes med karrieren, alt det mister man ikke. Det følger dig alle dine dage som en solid og stolt bagage. Ens kærestepotentiale, ens fuckabilityevne den fordufter med alderdommen, ingen tvivl om det, og for alle andre end en selv, kan ens længsler virke lidt latterlige. Alligevel kan man længes efter længslen efter “den” – efter “stråleglansen”. Man længes efter noget, som var i tiden engang, efter suset fra ens hormoner, efter kroppens krav, som i senlivet er totalt ligegyldige for menneskets overlevelse. Ja, man har hverken overskuddet eller trangen til at lege fuckability i flæng længere. Her burde der nu stå:  Heldigvis. Men …. det gør der ikke.

Honestly – hånden på hjertet du gamle. Sandhedens time. Kroppen falmer og står for fald, ens kropslige appetit er på vågeblus, derfor – slap af og nyd alderens ståsted, inden sidste affældige livsfase. Med eller uden fuckabilitytests.

 

Menneskets 7 tidsaldre: Leopoldo Maccari (1850-1894) – Postkort fra SMK

Leopoldo døde selv midt i sin 5. virile livesfase, 44 år gammel. Nåede således hverken alderdom (livsfase 6) (Senectus/Senescence) eller sidste 7. livsfase med affældighed (decrepitas) før graven.

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.