Goddag og velkommen igen i år til mørke og lettere mismodige november. Siden min ungdom i 1960’erne har jeg med gode mindesmil memoreret No-digtet hvert år den 1. november, som et slags vintermantra for årets næstsidste måned. Jeg glæder mig hver gang over dets alliteration af gentagne konsonantlyde, som no-no-rytmisk har prentet sig i min… Continue reading Igen no no .. november mørke til digt anno 1844
Forfatter: Else Togo
Min alder gør mig til en fusion af mange tider, trends og transformationer. Deraf navnet på min Fusionista.dk blog. Følg gerne min tankeflugt baglæns over plankeværket sammen med en omgang rysteribs af for- og nutid. Velbekomme.
Genboerne – De andres liv
Dette indlæg har tidligere værer publiceret i Nordhavn Avis, nr. 18 I sommeren 2016 flyttede jeg og gemalen ind i spritny lejlighed ved Sandkaj i Nordhavn. Vi lagde Nr. Herlev ved Hillerød og et mangeårigt husliv tæt på mark og skov bag os, for nu skulle seniorlivet nydes i hovedstadsområdet med topkig til siloer og… Continue reading Genboerne – De andres liv
Festina Lente passer perfekt til et Fusionista senliv
Festina Lente er her illustreret med en skildpadde med et sejl på ryggen, som var Cosimo de’ Medici, storhertugen af Toscanas motto Festina Lente – skynd dig langsomt – hastværk er lastværk – er en præcis beskrivelse af mit senliv under eget skjold. Skildpadden er på mine gamle dage blevet mit varemærke. Og jeg elsker… Continue reading Festina Lente passer perfekt til et Fusionista senliv
Coronaflygtninge på optur mod nord (Nr. 3/3)
Lørdag den 14. marts ringede min datter og lød meget alvorlig. Vi skulle køre hjem til Danmark NU. Via sit job vidste hun, at man hjemkaldte kolleger fra udlandet. Der skulle overtalelse til, men ved udsigten til også en fransk nedlukning og eventuelt hospitalisering ved sygdom, måtte vi indrømme, at bilen burde pakkes for en… Continue reading Coronaflygtninge på optur mod nord (Nr. 3/3)
2 uger på fransk med distance til tiden (Nr. 2/3)
Trods regnfuld start på vores franske ferie nød vi vores rustikke ferielandhus og dets klassiske, smukke indretning. Vi glædede os over naturhaven med oliventræer og en stenhøj med Greyhounds, der skuede vogtende ud over os og ikke mindst over at opleve vores 3. sals Cavalier i spænende friløb rundt på hele arealet. Interessante store og… Continue reading 2 uger på fransk med distance til tiden (Nr. 2/3)
SMS nedtursdagbog mod syden … lige før Coronakrisen (Nr. 1/3)
Tirsdag den 25. februar 2020 Vores lille danske verden virkede på denne dag helt almindelig ubesmittet og tillidsfuld. Der var godt nok virusdød en masse helt derovre i kommunistiske Kina, men den velartikulerede oversundhedsguru Søren Brostrøm manede til ro og coolness overfor en pandemi. Så vi planlagde “ferietur” til en hel marts måned i hus… Continue reading SMS nedtursdagbog mod syden … lige før Coronakrisen (Nr. 1/3)
Hvad mangler Nordhavn i vores nye 2020-årti?
Link til Modern Cemetery Design Min klumme om faciliteter og steder, som kunne gøre Nordhavn til en bydel for alle fra vugge til grav er på side 10 i Nordhavn Avis nr. 3 Mine to tanker om nye tiltag for vores Nordhavn er ikke reciprokt forbundne på den måde, at det ene nødvendigvis er en… Continue reading Hvad mangler Nordhavn i vores nye 2020-årti?
En Seniorkvindes Hverdag
Dette indlæg er publiceret den 6/10/2019 på Line Baun Danielsens blog. Link her “Hvad er dine planer for i dag?” – spørger gemalen hen mod spisebordet, hvor jeg sidder over min digitale Berlinger og cruiser systematisk gennem min rituelle morgenmadsprocedure. Ved det direkte spørgsmål går jeg sukkerkold samt i lettere panik over ikke at kunne svare straks –… Continue reading En Seniorkvindes Hverdag
78 og stadig med boven i vandskorpen
Nej, jeg cruiser ikke selv rundt mere og blinker til nogen, da jeg er et helgammelt kvindevæsen, som sidder yderst på livets limpind. Foreløbig sidder jeg godt og roligt og flyder med tiden i smult vande, mens jeg nyder mine kortere dage. Det er endegyldigt slut med lidenskabeligt at investere sit liv i jobbet –… Continue reading 78 og stadig med boven i vandskorpen
Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?
ElsePelsePølsesnack var klummenavnet da Quo Vadis udkom i Damernes Magazine den 1. september 2013. Udgiver: Frederik Cilius. Chefredaktør: Rasmus Bruun. Åsted: Radio24syv Der var engang, hvor alting var godt og grundigt anlagt på skinner, og man drønede derudaf i fuld fart med lyst og succes. Hver dag var travl og spændende, og man nød det… Continue reading Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?
Rejsedagbog februar 2019 (2/2)
Danskerklubben er på boule plads hver onsdag kl. 10 i Fayence. Gemalen er førstekaster. ——————— Søndag den 10. Februar 20019 – ankomst til Fayence Køreturen via Italien var smuk, og gensynet med velkendte veje og landskaber langs den azurblå kystvej var overherligt. Sidst på eftermiddagen var vi “hjemme” igen i nr 6, Place de la… Continue reading Rejsedagbog februar 2019 (2/2)
Rejsedagbog februar 2019 (1/2)
Torvet i Meissen i den tyske delstat Sachsen. – Kendt for fremstillingen af porcelæn (første gang i Europa i 1708) Mod Neuruppin 5. Feb 2019 Fuldt bepakket og belæsset kørte vi alle 3 – far, mor og hund – fra Nordhavn kl. 10 og kom med Gedser Rostock færge kl. 13. Sidst på eftermiddagen… Continue reading Rejsedagbog februar 2019 (1/2)
Den dovne fusionist
Hvor var det dejligt at læse et Berlingskeindlæg om den ugidelige pensionist, som hverken gider at se TV, rejse, vandre eller museumsbesøg. Jeg forstår hende så inderligt, da jeg heller ikke selv har det store behov for udadrettede aktiviteter. Jeg har oplevet så rigeligt i mit aktive erhvervsliv med rejser og kontakter. Dog tager jeg… Continue reading Den dovne fusionist
Pater noster – barndommens fader
En familie efter WW II Ordløst og beskedent havde hun elsket sin far. Hun ville gå i døden for ham, hvis blot han ville overleve, men han var kommet hende i forkøbet. Faren havde befriet hende fra angst og uskyldig usikkerhed. Han reddede hende til livet, han udløste og befriede hende med sin død. Hvilken stor gave at få… Continue reading Pater noster – barndommens fader
Et hundeliv i stram dressur .. midt i S-toget
Hvæs, hvæs – riv, riv, riv – at være baggårdskat det er et hundeliv … Sangen dukkede rytmisk op i hendes hoved midt i S-toget i myldretiden. På det plettede plyssæde i hjørnet ved vinduet en helt almindelig hverdag midt i en helt almindelig uge. Årsagen var de 2 dyrt duftende, ranknakkede pigedamer i sædet… Continue reading Et hundeliv i stram dressur .. midt i S-toget