Normalt vasker jeg ikke mit snavsetøj udenfor hjemmets fire vægge. Forresten – er jeg nu helt sikker på det? Husker da engang, hvor jeg lige kom til at …. okay, stop – ikke nu og her. Det skulle jo bare handle om noget så banalt som en helt almindelig hvidvask af “brugt”, lettere smånusset nat- og undertøj. Noget så hverdagsagtigt og ordinært, at man da ikke engang kan være bekendt at skrive om det. Men jeg var rykket ud af min hverdag, var på nedtur til azurkysten og havde vasketøj, men manglede 2 supervigtige ingredienser til “storvask”, både et hjem og en vaskemaskine. Alt det andet afslørende “vask af snavsetøj” i overført betydning, det vil jeg gemme til en anden og mere opportun lejlighed.
På Hotel Eden i Garda blev jeg derfor fristet af deres vaskepose i klædeskabet. Tænkte, hvorfor ikke prøve en omgang hotelvask, syntes bestemt, jeg trængte til lidt 1. klasses luksus. Beslutsomt smed jeg mit halvgamle inderste i deres vaskepose og stillede den overskudsagtigt og forventningsfuld udenfor døren.
For første gang i mit voksenliv skulle nogen vaske for mig. Endda mit helt inderste, mit hvide af slagsen og ikke af helt ny dato. Ødelægge noget kunne de i hvertfald ikke. I posen var mine kønsløse halvgamle taisloggier, de var gode at sidde i bil i en hel dag, mine v-formede XL mande-nat-tshirts fra Calvin, Calvin Klein og nogle aldeles tyndtvaskede Schiesser chemisser – undertrøjer – med totalt krøllede stropper samt min elskede slidte bomulds morgenkåbe fra Maga. Kåbe er så meget sagt, havde måske været det engang, men nu var den godt forvasket og endt som en simpel knælang v-formet sag, der var god til mine rigge-skuden-klar morgenrutiner.
Næste dag var vi sent “hjemme” efter længere bustur til Verona (mere om den film i næste kapitel). Sikke dog en smuk pakkesurprise, der på fodenden af min seng! Den fineste og blødeste pakke i blomstret silkepapir lå og ventede på sin ejerkvinde. Og du milde en velduft, der strøg sig op i næsen på mig! De gamle sager dernede duftede helt specielt kridhvidt og rent på en behagelige måde, ikke sådan Arielagtigt, men en meget fin og sart duft. Kan ellers ikke klare dufte fra vaskemidler overhovedet, det er kvalmende. Men Hotel Eden duften, den var helt okay ren og fin. Tænk engang, mit velforbrugte, slidte undertøj var strøget, rigtigt gammeldags strøget med italiensk håndkraft! Det var også lagt totalt tjekket sammen ned til mindste detalje, som passede præcis til syninger og stropper. Blev helt flov over at modtage mine inderste klude i så fin form efter at have stillet deres forfald til offentlig skue. Heldigvis til ukendte, som jeg ikke skulle stå ansigt til ansigt med. Flovheden opvejede også min nye lykke over slidte Calvin soveshirts, som slet ikke var smånulrede mere, men helt totalt glatte og tynde undertrøjestropper, som var nystrøgede og foldet ud, ligesom morgensagen aldrig havde set så godt og glat ud helt ned i spidsen af det hullede bindebånd. Lovprisningen kunne slet ikke stoppe. Var helt eksalteret happy. For 29 euro havde mine ældste og mest slidte nat- og undersager fået nyt liv, så italiensk hvidvask kan anbefales som en anti-age brush up til enhver ældre som yngre bomuldssag.
A domani ….
next trip Verona per public autobus
