Kortet er fra Statens Museum for kunst og viser mandens – menneskets – 7 tidsaldre. Det er købt som et sprogligt divertissement til egen fri fortolkning og viser tydeligt, at manden er i centrum som den afbillede og virile person. MENNESKETS LIVSFASER ifølge Leopoldo Billede 7 – Decrepitas (eng decrepit = affældig = krepere)Denne slutlivsfase… Continue reading Menneskets 7 aldre – for 150 år siden
Kategori: EN FUSIONISTA
Ja, det er mig, og Fusionista blev min selvkomponerede titel og identitet, da jeg stoppede i erhvervslivet i 2014. Syntes begge dele passede perfekt til mit nye liv, som netop var en slags kernefusion af mine mange forskellige livsfragmenter og erfaringer. Pensionist, som jeg qua min alder er, lød så perspektivløst. På bloggen her kan du følge mine strøtanker om dagen og vejen før og nu.
Min gode gamle ven – min avatar C-3PO
…. som jeg aldrig har mødt. Men min nærmeste familie mener, at jeg er en typisk See-Threepio (C-3PO) og min gemal en total Artoo Detoo (R2-D2). Da jeg aldrig – er det pinligt? – har set en Star Wars film, aner jeg det ikke selv. Ikke desto mindre går jeg omkring i min ultimative frihed… Continue reading Min gode gamle ven – min avatar C-3PO
Pendo pendimus penditis
42 Pendo, pendimus, penditis Pensio, pensum, pensitis Lea bøjer -itis-ord – betændelsesord – for sjov. Hun gentager remsen, til tungen snubler, skriver den ned, skriver den op og skutter sig. Hvor har vi det sjovt, hvæser hun. Jeg har jo fortalt dig det før, om og om igen, men nu råber jeg det ud i… Continue reading Pendo pendimus penditis
Festina Lente – synes tilpasset vores Coronalimbo
Festina Lente er her illustreret med en skildpadde med et sejl på ryggen, som var Cosimo de’ Medici, storhertugen af Toscanas motto – ligesom det i årtier har været mit eneste og ofte anvendte – Festina Lente – skynd dig langsomt – hastværk er lastværk – præcis som min Fusionista elsker det. Her medio Coronakrisen… Continue reading Festina Lente – synes tilpasset vores Coronalimbo
Den dovne fusionist
Hvor var det dejligt at læse et Berlingskeindlæg om den ugidelige pensionist, som hverken gider at se TV, rejse, vandre eller museumsbesøg. Jeg forstår hende så inderligt, da jeg heller ikke selv har det store behov for udadrettede aktiviteter. Jeg har oplevet så rigeligt i mit aktive erhvervsliv med rejser og kontakter. Dog tager jeg… Continue reading Den dovne fusionist
Stå frem – bekend – bekend for Guds skyld …
“Du har valgt at stå frem i dag” – blev der netop sagt i radioen. Midt om formiddagen. OMG – SUK – det kunne i hvert fald aldrig falde mig ind at stå frem med noget som helst – og da slet ikke på en dårlig hårdag. (Sssyhh – bare se mine godmorgen selfies!). Nå,… Continue reading Stå frem – bekend – bekend for Guds skyld …
Hvor blev jeg af i tidens stille tomgang?
Ja, hvor blev jeg af? Hvor forsvandt min Fusionista hen efter sit lange suk tidligere på året? Her forleden tiskehviskede nogen til mig: husk på at tiden iler, og du tillader dig bare at være totalt fraværende! Har du glemt, at den uerstattelige tid forsvinder baglæns fra dig og aldrig vender tilbage? Tempus fugit. Tænk over det! Jaehh, jeg ved… Continue reading Hvor blev jeg af i tidens stille tomgang?
En frivillig flygtning krydser sit spor
Hvad er rigtigt, og hvad er forkert, hvad er man god til, og hvad er man ikke er god til? Ja, det kan man ikke vide, før man tester det og bliver testet! Bare vent – jeg skal nok blive afsløret. Jeg er i hvert fald blevet udfordret på min hverdag med nogenlunde faste rutiner på vej ud… Continue reading En frivillig flygtning krydser sit spor
At stå ved sig selv som pensionist … fusionist
Er jeg i handle- eller lideform – i dag? Gå til bunds på siden og bedøm selv. Hej du … – Long time no hear – Hvordan går det gamle jas, er du i aktiv eller passiv form? – Øh, bøv – altså – jeg er slet ikke i nogen form overhovedet. Tror jeg nok.… Continue reading At stå ved sig selv som pensionist … fusionist
Seks af dem – og en PITA blog til brok
Jepsen – stik mig 6 af dem saammen med en Pain-In-The-Ass blog I Guder – hvor jeg savner at kunne begejstres, at brænde for noget, at blive vild i varmen og råbe 6-af-dem i en happy-go-lucky mode. Plejer – plejede – at være mit optimistråb, når jeg fik en god idé. Så ville jeg ha’… Continue reading Seks af dem – og en PITA blog til brok