Dengang mormor var ung

Et galleri i Saint-Paul de Vence

Haps – ja, dengang mormor var ung, tog man store hapsere af ungdomslivet. Alt skulle prøves, alt skulle gøres vildt og vovet. Rent personligt startede min ungdom først, da jeg som 22-årig blev gift med færdiguddannet jurist. Det blev til børn og stor omgangskreds af akademiske ægtepar, som alle forstod at bunde en flaske og… Continue reading Dengang mormor var ung

Nu er det er bare sådan, det er

Sundby Kirkegård, Amager

… med én dag ad gangen for resten af livet. Ens sidste dage begynder hver dag – her og nu.Man burde derfor springe energisk op og ud, derud hvor vejen fortsætter mod en forventningsfuld fortrøstning til morgendagen.Ville gerne være undervejs i eget lettere tempo mod endnu et ukendt rejsemål.Men er det ikke. Går i kreativ… Continue reading Nu er det er bare sådan, det er

Tilværelsens lette ugidelighed …

…. tilsat dagens langsomme bevægelse … I min daglige dovne rytme savner jeg suset fra forventningens stimulans.Jeg savner den lette lykkefornemmelse af uanede muligheder,som man opfyldes af før en rejse mod nye oplevelser. Det kunne være en privat rejse eller en arbejdsrelateret rejse udi det ukendte. Tanken om denne himmelflugt gav lethed og overskud. Forventningen om noget… Continue reading Tilværelsens lette ugidelighed …

Vemod over tidens hast

Har sørget i dage over tabt land /tanker og ord slås om mig /fuldstændig forfærdelig forfjamsket og forvorpen /flov over forkortet hårdag /fejlkøb af skjorte med glitter /sov næsten ikke bagefter / kendte mig ikke /var ikke helt nærværende som mig /var forkrampet flyvsk /ville tale med dig – ikke til dig /drømte en dialog… Continue reading Vemod over tidens hast

En Seniorkvindes Hverdag

Dette indlæg er publiceret den 6/10/2019 på Line Baun Danielsens blog. Link her “Hvad er dine planer for i dag?” – spørger gemalen hen mod spisebordet, hvor jeg sidder over min digitale Berlinger og cruiser systematisk gennem min rituelle morgenmadsprocedure. Ved det direkte spørgsmål går jeg sukkerkold samt i lettere panik over ikke at kunne svare straks –… Continue reading En Seniorkvindes Hverdag

70+ og stadig med boven i vandskorpen

Foto: Aida Mein Schiff lægger fra Langelinjekaj og smiler og blinker indladende til mit Nordhavn

Nej, jeg cruiser ikke selv rundt mere og blinker til nogen, da jeg er et halvgammelt kvindevæsen, som sidder yderst på livets limpind. Foreløbig sidder jeg godt og roligt og flyder med tiden i smult vande, mens jeg nyder mine kortere dage. Det er endegyldigt slut med lidenskabeligt at investere sit liv i jobbet –… Continue reading 70+ og stadig med boven i vandskorpen

Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?

ElsePelsePølsesnack var klummenavnet da Quo Vadis udkom i Damernes Magazine den 1. september 2013. Udgiver: Frederik Cilius. Chefredaktør: Rasmus Bruun. Åsted: Radio24syv Der var engang, hvor alting var godt og grundigt anlagt på skinner, og man drønede derudaf i fuld fart med lyst og succes. Hver dag var travl og spændende, og man nød det… Continue reading Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?

Rejsedagbog februar 2019 (2/2)

Danskerklubben er på boule plads hver onsdag kl. 10 i Fayence. Gemalen er førstekaster. ——————— Søndag den 10. Februar 20019 – ankomst til Fayence Køreturen via Italien var smuk, og gensynet med velkendte veje og landskaber langs den azurblå kystvej var overherligt. Sidst på eftermiddagen var vi “hjemme” igen i nr 6, Place de la… Continue reading Rejsedagbog februar 2019 (2/2)

Rejsedagbog februar 2019 (1/2)

Torvet i Meissen i den tyske delstat Sachsen. - Kendt for fremstillingen af porcelæn (første gang i Europa i 1708)

Torvet i Meissen i den tyske delstat Sachsen. – Kendt for fremstillingen af porcelæn (første gang i Europa i 1708)   Mod Neuruppin 5. Feb 2019  Fuldt bepakket og belæsset kørte vi alle 3 – far, mor og hund – fra Nordhavn kl. 10 og kom med Gedser Rostock færge kl. 13. Sidst på eftermiddagen… Continue reading Rejsedagbog februar 2019 (1/2)

Den dovne fusionist

Hvor var det dejligt at læse et Berlingskeindlæg om den ugidelige pensionist, som hverken gider at se TV, rejse, vandre eller museumsbesøg. Jeg forstår hende så inderligt, da jeg heller ikke selv har det store behov for udadrettede aktiviteter. Jeg har oplevet så rigeligt i mit aktive erhvervsliv med rejser og kontakter. Dog tager jeg… Continue reading Den dovne fusionist

Stå frem – bekend – bekend for Guds skyld …

God morgen lille spejlbillede!

“Du har valgt at stå frem i dag” – blev der netop sagt i radioen. Midt om formiddagen. OMG – SUK – det kunne i hvert fald aldrig falde mig ind at stå frem med noget som helst – og da slet ikke på en dårlig hårdag. (Sssyhh – bare se mine godmorgen selfies!). Nå,… Continue reading Stå frem – bekend – bekend for Guds skyld …

Jeg savner deadlines – og bare lidt stress

Derfor troede jeg det ville gøre godt med endnu en tur sydpå. Desværre fandt jeg hverken stress eller deadlines i Langtbortistan. Tværtimod blev jeg helt væk for mig selv i ren og skær inaktivitet og dovenskab. Jeg rejste ud for at finde overskud, men kom længere og længere ind i mig selv til et underskud. Hvordan kom jeg… Continue reading Jeg savner deadlines – og bare lidt stress

Hvor blev jeg af i tidens stille tomgang?

Rubjerg Knude Fyr August 2017

Ja, hvor blev jeg af? Hvor forsvandt min Fusionista hen efter sit lange suk tidligere på året? Her forleden tiskehviskede nogen til mig: husk på at tiden iler, og du tillader dig bare at være totalt fraværende! Har du glemt, at den uerstattelige tid forsvinder baglæns fra dig og aldrig vender tilbage? Tempus fugit. Tænk over det! Jaehh, jeg ved… Continue reading Hvor blev jeg af i tidens stille tomgang?