Il pleure dans mon coeurComme il pleut sur la villeQuelle est cette langueurQui pénètre mon coeur? Ô bruit doux de la pluiePar terre et sur les toitsPour un coeur qui s’ennuieÔ le chant de la pluie! Jeg holder af kedsomhedens ro på en silende regnfuld dag, hvor jeg nærmest nyder at mindes ungdommens patetiske svælgen… Continue reading Il pleure dans mon coeur …
Tag: LÆNGSLER
Længslens paranoia
Mine længsler løber foran mig og driver mig frem med et trygt tilbageblik. Uden længsler – ingen fortid – ingen fremtid. Hun havde altid kendt til længslen. Længslen efter noget. Efter nogen. Som hun ikke rigtig vidste, hvad var. Hvem var. Alligevel rakte hun ud efter den. Løb efter den. Uskyldsren længtes hun efter at… Continue reading Længslens paranoia
Længsler for livet
Hun havde altid kendt længslen.Længslen efter noget.Efter nogen.Vidste aldrig helt, hvad eller hvem det var.Rakte stille ud og løb efter den.Der var liv og håb i længslen. Som barn længtes hun efter at blive voksen.At blive fri for angsten for sygdom og død.Hverdagen blev ritualiseret.Med bønner og korsets tegn.Til Faderens overlevelse.Længtes efter at blive befriet for dem.Det blev… Continue reading Længsler for livet
Der var engang en kærlighed – i dag et fantasme
En gammel kærlighed blev til et forelsket fantasme Hun drømmer sig tilbage – og fantaserer – inspireret af tanker om singlelivets længsler og trængsler. Hun drømmer om en kærlighed. Om mange kærligheder. Hun flød igen i sofaen og stirrede med triste tunge øjenlåg ud af vinduet. Tomt og dumt. Hvorfor sagde hun heller aldrig det man bør, eller gjorde… Continue reading Der var engang en kærlighed – i dag et fantasme
Den perfekte menu: en mand med det hele
Kære LL! En varm kærlig hilsen for at fortælle, at jeg dagdrømte jeg lå i din seng bag dig, krop mod krop med næsen i din nakke. Jeg kunne fysisk mærke dig og var til stede i rummet. Efter et stykke tid faldt vi i søvn, og solen skinnede ind ad vinduet, da vi vågnede.… Continue reading Den perfekte menu: en mand med det hele
Ode til et hedonistisk lykkeliv der var engang
Vreden, gudinde besyng den sorg, som greb fusioiden Profondea i moden alder udenfor rækkevidde af berøringens magiske nydelse tillært og øvet gennem årtier Var ensomt efterkrigstidsbarn fra Amager med en far hjemkommet fra Kz-lejr nærvær og kærtegn var ikke del af opvæksten angst og kropsforskrækkelse derimod Student uden sex uden kæreste lodden underbuks med elastik i benene første… Continue reading Ode til et hedonistisk lykkeliv der var engang