Mine seniordages alderssvarende cocktail, indtages i gode minders slipstrøm, hvor jeg favner følelsen af let frihed og ophøjet glæde ved en forestående rejse. En rejse, som jeg i dette Fruens år ikke må bevæge mig ud i, hvorved frihedssulten vokser ud af ens virale apati. I min daglige dovne rytme savner jeg således suset fra […]
November mørke og mismod anno 1844
Jamen, goddag og velkommen igen til mørke, lidt mismodige november. I år synes du dog en tand mørkere end vanligt. – Og nej ikke et ord om mink i disse mørke Coronatider, hvor vi hygger os med hjemlige sysler og syr, broderer og strikker for vores rolige fornøjelses skyld. Alt imens vi trøster os med […]
Feministen fru Fønss før feminismen
Jeg har selv været der engang. Med hånden trygt og beundrende på mandens skulder. På min første mands skulder. Dengang jeg i 1967 var 22 år og blev gift med ham, jeg elskede og som havde defloreret mig som 21-årig. Med ham fik jeg mine elskede og eneste 2 børn, og fra ham blev jeg […]
Genboerne – De andres liv
Dette indlæg har tidligere værer publiceret i Nordhavn Avis, nr. 18 I sommeren 2016 flyttede jeg og gemalen ind i spritny lejlighed ved Sandkaj i Nordhavn. Vi lagde Nr. Herlev ved Hillerød og et mangeårigt husliv tæt på mark og skov bag os, for nu skulle seniorlivet nydes i hovedstadsområdet med topkig til siloer og […]
Festina Lente – synes tilpasset vores Coronalimbo
Festina Lente er her illustreret med en skildpadde med et sejl på ryggen. Det var Cosimo de’ Medici, storhertugen af Toscanas motto – ligesom det i årtier har været mit eneste og ofte anvendte – Festina Lente – skynd dig langsomt. Her medio Coronakrisen forekommer det ydermere at være mere tidsaktuelt end nogensinde – i […]