Jeg har selv været der engang. Med hånden trygt og beundrende på mandens skulder. På min første mands skulder. Dengang jeg i 1967 var 22 år og blev gift med ham, jeg elskede og som havde defloreret mig som 21-årig. Med ham fik jeg mine elskede og eneste 2 børn, og fra ham blev jeg… Continue reading Feministen fru Fønss før feminismen
Kategori: MINE LIV
Den 19. september 1944: Da dansk politi blev taget
I dag den 19. september 2022 er min families 78 års mindedag for vores fars ændring af livsbane. Og for min egen opvækst. Krige forfølger os i generationer, ligesom minderne, historien og skæbnen gør. Derfor kan det undre, at der til stadighed verden over – og p.t. endda på grufuld vis i Europa – er… Continue reading Den 19. september 1944: Da dansk politi blev taget
Reflektioner i velfærdens brødkø
Trængslen på billederne fra 2018 er blevet tilsat tanker anno 2022 … til Rusland både før og efter Ukrainekrigen. Den voksende brødkø hos vores super fantastiske Juno-bager i Århusgade sendte i februar 2018 mine gamle tanker til en by i Rusland, til dengang man hørte om og så, hvordan de stakkels russere måtte stå i… Continue reading Reflektioner i velfærdens brødkø
Alderens mentale stress
En Fusionistas dage forfalder i rolig samklang med alderens overskud af frihed til ambivalens. Man er privilegeret i egen stille virkelighed med et hav af valgmuligheder for ens gøren og laden. Langt om længe har man erkendt sin karakterbrist med hang til dovenskab, eller – som hun nød at kalde det på italiensk, sit frikvarter… Continue reading Alderens mentale stress
Il pleure dans mon coeur …
Il pleure dans mon coeurComme il pleut sur la villeQuelle est cette langueurQui pénètre mon coeur? Ô bruit doux de la pluiePar terre et sur les toitsPour un coeur qui s’ennuieÔ le chant de la pluie! Jeg holder af kedsomhedens ro på en silende regnfuld dag, hvor jeg nærmest nyder at mindes ungdommens patetiske svælgen… Continue reading Il pleure dans mon coeur …
Menneskets 7 aldre – for 150 år siden
Kortet er fra Statens Museum for kunst og viser mandens – menneskets – 7 tidsaldre. Det er købt som et sprogligt divertissement til egen fri fortolkning og viser tydeligt, at manden er i centrum som den afbillede og virile person. MENNESKETS LIVSFASER ifølge Leopoldo Billede 7 – Decrepitas (eng decrepit = affældig = krepere)Denne slutlivsfase… Continue reading Menneskets 7 aldre – for 150 år siden
Nu er det er bare sådan, det er
… med én dag ad gangen for resten af livet. Ens sidste dage begynder hver dag –her og nu.Man burde derfor springe energisk op og ud, derud hvor vejen fortsætter mod en forventningsfuld fortrøstning til morgendagen.Ville gerne være undervejs i eget lettere tempo mod endnu et ukendt rejsemål.Men er det ikke. Går i kreativ tænkeboks… Continue reading Nu er det er bare sådan, det er
Alepposæbe – naturens eget vidunderprodukt
Alepposæben og dens historie … kort fortalt Sæbe fra Aleppo er fremstillet gennem årtusinder med en naturlig og medfødt respekt for miljøet og mennesket – og således også for din hud. Vand og sæbe har til enhver tid været et af de mest enkle og bæredygtige produkter ved den fælles vask ude eller i nutiden ved… Continue reading Alepposæbe – naturens eget vidunderprodukt
Et minde til en koncert
Til de smukke toner af An der schönen blauen Donau sendes der hvert år den 1. januar den skønneste og glade nytårskoncert fra Wien til alverdens seere. Koncerten sender mig altid vemodigt tilbage til Irlandsvej nr. 7 primo 1960’erne, hvor min far andægtigt lyttende stod lænet op af vores høje skænk med det statelige søjleur… Continue reading Et minde til en koncert
Tilværelsens lette ugidelighed …
…. tilsat dagens langsomme bevægelse … I min daglige dovne rytme savner jeg suset fra forventningens stimulans.Jeg savner den lette lykkefornemmelse af uanede muligheder,som man opfyldes af før en rejse mod nye oplevelser. Det kunne være en privat rejse eller en arbejdsrelateret rejse udi det ukendte. Tanken om denne himmelflugt gav lethed og overskud. Forventningen om noget… Continue reading Tilværelsens lette ugidelighed …
Igen no no .. november mørke til digt anno 1844
Goddag og velkommen igen i år til mørke og lettere mismodige november. Siden min ungdom i 1960’erne har jeg med gode mindesmil memoreret No-digtet hvert år den 1. november, som et slags vintermantra for årets næstsidste måned. Jeg glæder mig hver gang over dets alliteration af gentagne konsonantlyde, som no-no-rytmisk har prentet sig i min… Continue reading Igen no no .. november mørke til digt anno 1844
Min gode gamle ven – min avatar C-3PO
…. som jeg aldrig har mødt. Men min nærmeste familie mener, at jeg er en typisk See-Threepio (C-3PO) og min gemal en total Artoo Detoo (R2-D2). Da jeg aldrig – er det pinligt? – har set en Star Wars film, aner jeg det ikke selv. Ikke desto mindre går jeg omkring i min ultimative frihed… Continue reading Min gode gamle ven – min avatar C-3PO
En Seniorkvindes Hverdag
Dette indlæg er publiceret den 6/10/2019 på Line Baun Danielsens blog. Link her “Hvad er dine planer for i dag?” – spørger gemalen hen mod spisebordet, hvor jeg sidder over min digitale Berlinger og cruiser systematisk gennem min rituelle morgenmadsprocedure. Ved det direkte spørgsmål går jeg sukkerkold samt i lettere panik over ikke at kunne svare straks –… Continue reading En Seniorkvindes Hverdag
70+ og stadig med boven i vandskorpen
Nej, jeg cruiser ikke selv rundt mere og blinker til nogen, da jeg er et halvgammelt kvindevæsen, som sidder yderst på livets limpind. Foreløbig sidder jeg godt og roligt og flyder med tiden i smult vande, mens jeg nyder mine kortere dage. Det er endegyldigt slut med lidenskabeligt at investere sit liv i jobbet –… Continue reading 70+ og stadig med boven i vandskorpen
Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?
ElsePelsePølsesnack var klummenavnet da Quo Vadis udkom i Damernes Magazine den 1. september 2013. Udgiver: Frederik Cilius. Chefredaktør: Rasmus Bruun. Åsted: Radio24syv Der var engang, hvor alting var godt og grundigt anlagt på skinner, og man drønede derudaf i fuld fart med lyst og succes. Hver dag var travl og spændende, og man nød det… Continue reading Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?