Goddag og velkommen igen i år til mørke og lettere mismodige november. Siden min ungdom i 1960’erne har jeg med gode mindesmil memoreret No-Digtet hvert år den 1. november, som et slags vintermantra for årets næstsidste måned. Jeg glæder mig hver gang over dets alliteration af gentagne konsonantlyde, som no-no-rytmisk har prentet sig i min… Continue reading No no .. novembermørke anno 1844
Kategori: MINE LIV
Et hundeliv i stram dressur .. midt i S-toget
Hvæs, hvæs – riv, riv, riv – at være baggårdskat det er et hundeliv … Sangen dukkede rytmisk op i hendes hoved midt i S-toget i myldretiden. På det plettede plyssæde i hjørnet ved vinduet en helt almindelig hverdag midt i en helt almindelig uge. Årsagen var de 2 dyrt duftende, ranknakkede pigedamer i sædet… Continue reading Et hundeliv i stram dressur .. midt i S-toget
Feministen fru Fønss før feminismen
Kvinderne på de gamle fotos er min farmor & mormor i slutning af 1800-tallet Og ja, jeg har selv været der engang. Med hånden trygt og beundrende på mandens skulder. På min første mands skulder. Dengang jeg i 1967 var 22 år og blev gift med ham, jeg elskede og som havde defloreret mig som… Continue reading Feministen fru Fønss før feminismen
Tilværelsens lette ugidelighed …
…. tilsat dagens langsomme bevægelse … I min daglige dovne rytme savner jeg suset fra forventningens stimulans.Jeg savner den lette lykkefornemmelse af uanede muligheder,som man opfyldes af før en rejse mod nye oplevelser. Det kunne være en privat rejse eller en arbejdsrelateret rejse udi det ukendte. Tanken om denne himmelflugt gav lethed og overskud. Forventningen om noget… Continue reading Tilværelsens lette ugidelighed …
Il pleure dans mon coeur …
Il pleure dans mon coeurComme il pleut sur la villeQuelle est cette langueurQui pénètre mon coeur? Ô bruit doux de la pluiePar terre et sur les toitsPour un coeur qui s’ennuieÔ le chant de la pluie! Jeg holder af kedsomhedens ro på en silende regnfuld dag, hvor jeg nærmest nyder at mindes ungdommens patetiske svælgen… Continue reading Il pleure dans mon coeur …
At stå ved sig selv som pensionist … fusionist
Er jeg i handle- eller lideform – i dag? Gå til bunds på siden og bedøm selv. Hej du … – Long time no hear – Hvordan går det gamle jas, er du i aktiv eller passiv form? – Øh, bøv – altså – jeg er slet ikke i nogen form overhovedet. Tror jeg nok.… Continue reading At stå ved sig selv som pensionist … fusionist
Alderens mentale stress
En Fusionistas dage forfalder i rolig samklang med alderens overskud af frihed til ambivalens. Man er privilegeret i egen stille virkelighed med et hav af valgmuligheder for ens gøren og laden. Langt om længe har man erkendt sin karakterbrist med hang til dovenskab, eller – som hun nød at kalde det på italiensk, sit frikvarter… Continue reading Alderens mentale stress
Den 19. september 1944: Da dansk politi blev taget
Den 19. september år 2025 bliver min 81 års mindedag for min fars ændring af livsbane. Og for min efterfølgende tavse opvækst. Nedenstående indlæg blev publiceret i Nordhavn Avis Nr. 15 på 75 års dagen for dansk politis tilfangetagelse af den tyske besættelsesmagt Krige forfølger os i generationer, ligesom minderne, historien og skæbnen gør. Derfor… Continue reading Den 19. september 1944: Da dansk politi blev taget
Fortidens drøm i forklædning
Holy shit – fortidens drøm – a dream in disguise – med mine 2 superhelte fra Strike Back – nu forklædt som tyskere fra WW II. Wauuu – en gammel drøm synes revitaliseret – dog retoucheret – noget må være helt galt – riv – rav -ruskende galt! Hvad sker der lige her i mine domesticerede… Continue reading Fortidens drøm i forklædning
Reflektioner i velfærdens brødkø
Trængslen på billederne fra 2018 er blevet tilsat tanker anno 2022 … til Rusland både før og efter Ukrainekrigen. Den voksende brødkø hos vores super fantastiske Juno-bager i Århusgade sendte i februar 2018 mine gamle tanker til en by i Rusland, til dengang man hørte om og så, hvordan de stakkels russere måtte stå i… Continue reading Reflektioner i velfærdens brødkø
Menneskets 7 aldre – for 150 år siden
Kortet er fra Statens Museum for kunst og viser mandens – menneskets – 7 tidsaldre. Det er købt som et sprogligt divertissement til egen fri fortolkning og viser tydeligt, at manden er i centrum som den afbillede og virile person. MENNESKETS LIVSFASER ifølge Leopoldo Billede 7 – Decrepitas (eng decrepit = affældig = krepere)Denne slutlivsfase… Continue reading Menneskets 7 aldre – for 150 år siden
Nu er det bare sådan, det er
… med én dag ad gangen for resten af livet. Ens sidste dage begynder hver dag –her og nu.Man burde derfor springe energisk op og ud, derud hvor vejen fortsætter mod en forventningsfuld fortrøstning til morgendagen.Ville gerne være undervejs i eget lettere tempo mod endnu et ukendt rejsemål.Men er det ikke. Går i kreativ tænkeboks… Continue reading Nu er det bare sådan, det er
Alepposæbe – naturens eget vidunderprodukt
Alepposæben og dens historie … kort fortalt Sæbe fra Aleppo er fremstillet gennem årtusinder med en naturlig og medfødt respekt for miljøet og mennesket – og således også for din hud. Vand og sæbe har til enhver tid været et af de mest enkle og bæredygtige produkter ved den fælles vask ude eller i nutiden ved… Continue reading Alepposæbe – naturens eget vidunderprodukt
Et minde til en koncert
Til de smukke toner af An der schönen blauen Donau sendes der hvert år den 1. januar den skønneste og glade nytårskoncert fra Wien til alverdens seere. Koncerten sender mig altid vemodigt tilbage til Irlandsvej nr. 7 primo 1960’erne, hvor min far andægtigt lyttende stod lænet op af vores høje skænk med det statelige søjleur… Continue reading Et minde til en koncert
Moderen for livet – altid nærværende
Barndommens MODER – min mor – var altid nærværende. Dengang i 50 og 60’erne. Trods hjemmegående, var barnets angst der altid, angsten for at blive forladt, for at blive svigtet, angsten for at de blev hentet. At moren og faren blev hentet. Hun havde slæbt sig udtørstet af boldleg i gården op på 4. sal for at… Continue reading Moderen for livet – altid nærværende