Haps – ja, dengang mormor var ung, tog man store hapsere af ungdomslivet. Alt skulle prøves, alt skulle gøres vildt og vovet. Rent personligt startede min ungdom først, da jeg som 22-årig blev gift med færdiguddannet jurist. Det blev til børn og stor omgangskreds af akademiske ægtepar, som alle forstod at bunde en flaske og… Continue reading Dengang mormor var ung
Kategori: MINE LIV
Menneskets 7 aldre – for 150 år siden
Kortet er fra Statens Museum for kunst og viser mandens – menneskets – 7 tidsaldre. Det er købt som et sprogligt divertissement til egen fri fortolkning og viser tydeligt, at manden er i centrum som den afbillede og virile person. MENNESKETS LIVSFASER ifølge Leopoldo Billede 7 – Decrepitas (eng decrepit = affældig = krepere)Denne slutlivsfase… Continue reading Menneskets 7 aldre – for 150 år siden
Nu er det er bare sådan, det er
… med én dag ad gangen for resten af livet. Ens sidste dage begynder hver dag – her og nu.Man burde derfor springe energisk op og ud, derud hvor vejen fortsætter mod en forventningsfuld fortrøstning til morgendagen.Ville gerne være undervejs i eget lettere tempo mod endnu et ukendt rejsemål.Men er det ikke. Går i kreativ… Continue reading Nu er det er bare sådan, det er
Alepposæbe – naturens eget vidunderprodukt
Alepposæben og dens historie … kort fortalt Sæbe fra Aleppo er fremstillet gennem årtusinder med en naturlig og medfødt respekt for miljøet og mennesket – og således også for din hud. Vand og sæbe har til enhver tid været et af de mest enkle og bæredygtige produkter ved den fælles vask ude eller i nutiden ved… Continue reading Alepposæbe – naturens eget vidunderprodukt
Et minde til en koncert
Til de smukke toner af An der schönen blauen Donau sendes der hvert år den 1. januar den skønneste og glade nytårskoncert fra Wien til alverdens seere. Koncerten sender mig altid vemodigt tilbage til Irlandsvej nr. 7 primo 1960’erne, hvor min far andægtigt lyttende stod lænet op af vores høje skænk med det statelige søjleur… Continue reading Et minde til en koncert
Tilværelsens lette ugidelighed …
…. tilsat dagens langsomme bevægelse … I min daglige dovne rytme savner jeg suset fra forventningens stimulans.Jeg savner den lette lykkefornemmelse af uanede muligheder,som man opfyldes af før en rejse mod nye oplevelser. Det kunne være en privat rejse eller en arbejdsrelateret rejse udi det ukendte. Tanken om denne himmelflugt gav lethed og overskud. Forventningen om noget… Continue reading Tilværelsens lette ugidelighed …
Feministen fru Fønss før feminismen
Jeg har selv været der engang. Med hånden trygt og beundrende på mandens skulder. På min første mands skulder. Dengang jeg i 1967 var 22 år og blev gift med ham, jeg elskede og som havde defloreret mig som 21-årig. Med ham fik jeg mine elskede og eneste 2 børn, og fra ham blev jeg… Continue reading Feministen fru Fønss før feminismen
Min gode gamle ven – min avatar C-3PO
…. som jeg aldrig har mødt. Men min nærmeste familie mener, at jeg er en typisk See-Threepio (C-3PO) og min gemal en total Artoo Detoo (R2-D2). Da jeg aldrig – er det pinligt? – har set en Star Wars film, aner jeg det ikke selv. Ikke desto mindre går jeg omkring i min ultimative frihed… Continue reading Min gode gamle ven – min avatar C-3PO
Il pleure dans mon coeur …
Il pleure dans mon coeurComme il pleut sur la villeQuelle est cette langueurQui pénètre mon coeur? Ô bruit doux de la pluiePar terre et sur les toitsPour un coeur qui s’ennuieÔ le chant de la pluie! Jeg holder af kedsomhedens ro på en silende regnfuld dag. Af og til nyder jeg at mindes min ungdoms… Continue reading Il pleure dans mon coeur …
Pendo pendimus penditis
42 Pendo, pendimus, penditis Pensio, pensum, pensitis Lea bøjer -itis-ord – betændelsesord – for sjov. Hun gentager remsen, til tungen snubler, skriver den ned, skriver den op og skutter sig. Hvor har vi det sjovt, hvæser hun. Jeg har jo fortalt dig det før, om og om igen, men nu råber jeg det ud i… Continue reading Pendo pendimus penditis
En Seniorkvindes Hverdag
Dette indlæg er publiceret den 6/10/2019 på Line Baun Danielsens blog. Link her “Hvad er dine planer for i dag?” – spørger gemalen hen mod spisebordet, hvor jeg sidder over min digitale Berlinger og cruiser systematisk gennem min rituelle morgenmadsprocedure. Ved det direkte spørgsmål går jeg sukkerkold samt i lettere panik over ikke at kunne svare straks –… Continue reading En Seniorkvindes Hverdag
Den 19. september 1944: Da dansk politi blev taget
Foto: Min far på job 1944 med avisopdatering af døgnets ulykker :/ Dette indlæg blev publiceret i Nordhavn Avis Nr. 15 – uge 40 Krige forfølger os i generationer, ligesom minderne, historien og skæbnen gør. Derfor kan det undre, at der til stadighed verden over er igangværende krige. Bliver mennesker dog aldrig klogere? Nej, åbenbart… Continue reading Den 19. september 1944: Da dansk politi blev taget
70+ og stadig med boven i vandskorpen
Nej, jeg cruiser ikke selv rundt mere og blinker til nogen, da jeg er et halvgammelt kvindevæsen, som sidder yderst på livets limpind. Foreløbig sidder jeg godt og roligt og flyder med tiden i smult vande, mens jeg nyder mine kortere dage. Det er endegyldigt slut med lidenskabeligt at investere sit liv i jobbet –… Continue reading 70+ og stadig med boven i vandskorpen
Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?
ElsePelsePølsesnack var klummenavnet da Quo Vadis udkom i Damernes Magazine den 1. september 2013. Udgiver: Frederik Cilius. Chefredaktør: Rasmus Bruun. Åsted: Radio24syv Der var engang, hvor alting var godt og grundigt anlagt på skinner, og man drønede derudaf i fuld fart med lyst og succes. Hver dag var travl og spændende, og man nød det… Continue reading Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?
Pater noster – barndommens fader
En familie efter WW II Ordløst og beskedent havde hun elsket sin far. Hun ville gå i døden for ham, hvis blot han ville overleve, men han var kommet hende i forkøbet. Faren havde befriet hende fra angst og uskyldig usikkerhed. Han reddede hende til livet, han udløste og befriede hende med sin død. Hvilken stor gave at få… Continue reading Pater noster – barndommens fader