Hvæs, hvæs – riv, riv, riv – at være baggårdskat det er et hundeliv … Sangen dukkede rytmisk op i hendes hoved midt i S-toget i myldretiden. På det plettede plyssæde i hjørnet ved vinduet en helt almindelig hverdag midt i en helt almindelig uge. Årsagen var de 2 dyrt duftende, ranknakkede pigedamer i sædet… Continue reading Et hundeliv i stram dressur .. midt i S-toget
Kategori: MINE LIV
Længslens paranoia
Mine længsler løber foran mig og driver mig frem med et trygt tilbageblik. Uden længsler – ingen fortid – ingen fremtid. Hun havde altid kendt til længslen. Længslen efter noget. Efter nogen. Som hun ikke rigtig vidste, hvad var. Hvem var. Alligevel rakte hun ud efter den. Løb efter den. Uskyldsren længtes hun efter at… Continue reading Længslens paranoia
Fortiden følger dig som en rastløs skygge
I min daglige virkelighed fylder fortiden mere og mere, dels i form af gode minder og dels som påmindelser om triste hændelser. I dagens kondinutid hverken kan eller vil jeg løbe fra nogen af dem. Ydermere har jeg aldrig løbet, hverken tidligere eller nu, har blot været fortravlet i eget tempo. I dag lunter jeg… Continue reading Fortiden følger dig som en rastløs skygge
Jeg savner deadlines – og bare lidt stress
Derfor troede jeg det ville gøre godt med endnu en tur sydpå. Desværre fandt jeg hverken stress eller deadlines i Langtbortistan. Tværtimod blev jeg helt væk for mig selv i ren og skær inaktivitet og dovenskab. Jeg rejste ud for at finde overskud, men kom længere og længere ind i mig selv til et underskud. Hvordan kom jeg… Continue reading Jeg savner deadlines – og bare lidt stress
Min mors poesibog anno 1925
Kom Venner og Veninder og hjælp mig at samle Minder Sådan skrev min mor i 1925 – 18 år gammel – på den første jomfruelige side i sin poesibog. Nedenunder skrev min 19-årige fader in spe meget prosaisk En Hilsen fra din Ven. Jeg skriver med Blyant for jeg har ingen Pen. De havde et godt øje til… Continue reading Min mors poesibog anno 1925
Løbetur i drømmeland
Wow – hun skulle på TV – på yndlingskanalen DR2 – i en doc sågu om – ja, ja – man skulle godt nok lægge øre og krop til meget – til en dokumentar om ALDERDOM. Det startede meget godt med positive vibes, det kunne hun mærke. Redaktionen kunne lide hendes navn, det smagte intelligent… Continue reading Løbetur i drømmeland
Islandske natursalver
Villimey er firmaet og familien bag islandske økologiske og magiske salver udviklet med håndplukkede urter fra den islandske naturs uberørte frodighed Mange planter og urter har længe – ja, igennem århundreder – været anerkendte for deres helbredende effekt. De specielt udvalgte islandske urter i alle produkter fra Villimey (Villimey =Wild maiden) er håndplukkede fra det rene, ubesmittede miljø omkring Vestfjordene.… Continue reading Islandske natursalver
Den perfekte menu: en mand med det hele
Kære LL! En varm kærlig hilsen for at fortælle, at jeg dagdrømte jeg lå i din seng bag dig, krop mod krop med næsen i din nakke. Jeg kunne fysisk mærke dig og var til stede i rummet. Efter et stykke tid faldt vi i søvn, og solen skinnede ind ad vinduet, da vi vågnede.… Continue reading Den perfekte menu: en mand med det hele
Efter 5 år som koncertpianist – hvad er dit password?
Efter 5 år som koncertpianist i psykiatrien – på den med kuglehovedet – sad hun nu i en professionel kontorstol i det “private”. Lettere perpleks og årvågen i sit nye job. Bøjet over sig hørte hun en skrap og kontant smilestemme spørge: “hvad er dit password”? Hmm, ja, hvor fa’en skulle hun vide det fra. – Og det vidste smiley udmærket… Continue reading Efter 5 år som koncertpianist – hvad er dit password?
A priori snapshots fra barndommens landskab
Fra før erfaringen – før erkendelsen Hendes gade ligger, hvor den plejer med huse række ved række, ensformigt, ensartet, tagryg ved tagryg. Som et forever langt levet liv i tegl og mursten. En udadtil uskyldsren perlerække af iboende oplevelser og erfaringer. Forud for alting. Hun elsker gader med liv og larm. De giver fred til helt… Continue reading A priori snapshots fra barndommens landskab
A priori snapshots fra barndommen – med hat og tørklæde
Forældrene gik med hat og tørklæde til hverdag. Det giver gode trygge og triste billeder. Hun ser faren under filthatten på kajen ved Bornholmerbåden en eftermiddag i slut august 1962. Han vinker glad, hun vinker igen med trist og vemodig hånd. Lyset gør faren på kajen til en skal af en diminutiv mand, der var engang. Hun… Continue reading A priori snapshots fra barndommen – med hat og tørklæde
A priori snapshots fra barndommens forbudte lege
Fremtiden kom – atter gik hun ud for at lege – nede i gården, mens moren tog sin kittel og turban på for at gøre rent. Faren sine store, brune træsko med hælkap, sin hvide kittel med bælte af et reb og sin store prangerpung i hånden. Han skulle på torvet. Han skulle ind til kødbyen,… Continue reading A priori snapshots fra barndommens forbudte lege
Indretningstips til et 4-personers soveværelse
Minimalisme i et soveværelse på 12m2 – for 2 voksne og 2 børn Et hurtigt kig og man tænker, at papir dog er taknemligt, men skal man, så kan man vel stuve sig sammen og overleve på minimal plads! Og det skulle man dengang i min pureste efterkrigstidsbarndom i slutning af 1940´erne. Jeg ved, at min… Continue reading Indretningstips til et 4-personers soveværelse
Moderen for livet – altid nærværende
Barndommens MODER – min mor – var altid nærværende. Dengang i 50 og 60’erne. Trods hjemmegående, var barnets angst der altid, angsten for at blive forladt, for at blive svigtet, angsten for at de blev hentet. At moren og faren blev hentet. Hun havde slæbt sig udtørstet af boldleg i gården op på 4. sal for at… Continue reading Moderen for livet – altid nærværende
Dengang husmødre gik i kittel
Tager du kittel på, når du gør rent – det gjorde din mor? Nej, det gør du helt sikkert ikke. Måske bruger du ikke engang et forklæde, når du laver mad. Men min mor gjorde – engang – hun gik både i kittel og forklæde. Måske endda samtidigt for at skåne fin kittel. Over fruekjolen… Continue reading Dengang husmødre gik i kittel