Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?

ElsePelsePølsesnack var klummenavnet da Quo Vadis udkom i Damernes Magazine den 1. september 2013. Udgiver: Frederik Cilius. Chefredaktør: Rasmus Bruun. Åsted: Radio24syv Der var engang, hvor alting var godt og grundigt anlagt på skinner, og man drønede derudaf i fuld fart med lyst og succes. Hver dag var travl og spændende, og man nød det… Continue reading Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?

Et hundeliv i stram dressur .. midt i S-toget

Hvæs, hvæs – riv, riv, riv – at være baggårdskat det er et hundeliv … Sangen dukkede rytmisk op i hendes hoved midt i S-toget i myldretiden. På det plettede plyssæde i hjørnet ved vinduet en helt almindelig hverdag midt i en helt almindelig uge. Årsagen var de 2 dyrt duftende, ranknakkede pigedamer i sædet… Continue reading Et hundeliv i stram dressur .. midt i S-toget

Længslens paranoia

Rubjerg Knude Fyr August 2017

Mine længsler løber foran mig og driver mig frem med et trygt tilbageblik. Uden længsler – ingen fortid – ingen fremtid. Hun havde altid kendt til længslen. Længslen efter noget. Efter nogen. Som hun ikke rigtig vidste, hvad var. Hvem var. Alligevel rakte hun ud efter den. Løb efter den. Uskyldsren længtes hun efter at… Continue reading Længslens paranoia

Fortiden følger dig som en rastløs skygge

Med forældre på skovtur 1955

  Med forældre på skovtur, 1955 I min daglige virkelighed fylder fortiden mere og mere, dels i form af gode minder og dels som påmindelser om triste hændelser. I dagens kondinutid hverken kan eller vil jeg løbe fra nogen af dem. Ydermere har jeg aldrig løbet, hverken tidligere eller nu, har blot været fortravlet i… Continue reading Fortiden følger dig som en rastløs skygge

Jeg savner deadlines – og bare lidt stress

Derfor troede jeg det ville gøre godt med endnu en tur sydpå. Desværre fandt jeg hverken stress eller deadlines i Langtbortistan. Tværtimod blev jeg helt væk for mig selv i ren og skær inaktivitet og dovenskab. Jeg rejste ud for at finde overskud, men kom længere og længere ind i mig selv til et underskud. Hvordan kom jeg… Continue reading Jeg savner deadlines – og bare lidt stress

Min mors poesibog anno 1925

Kom Venner og Veninder og hjælp mig at samle Minder Sådan skrev min mor i 1925 – 18 år gammel – på den første jomfruelige side i sin poesibog. Nedenunder skrev min 19-årige fader in spe meget prosaisk En Hilsen fra din Ven. Jeg skriver med Blyant for jeg har ingen Pen.   De havde et godt øje til… Continue reading Min mors poesibog anno 1925

Løbetur i drømmeland

Wow – hun skulle på TV – på yndlingskanalen DR2 – i en doc sågu om – ja, ja – man skulle godt nok lægge øre og krop til meget –  til en dokumentar om ALDERDOM. Det startede meget godt med positive vibes, det kunne hun mærke. Redaktionen kunne lide hendes navn, det smagte intelligent… Continue reading Løbetur i drømmeland

Islandske natursalver

Villimey er firmaet og familien bag islandske økologiske og magiske salver udviklet med håndplukkede urter fra den islandske naturs uberørte frodighed Mange planter og urter har længe – ja, igennem århundreder – været anerkendte for deres helbredende effekt. De specielt udvalgte islandske urter i alle produkter fra Villimey (Villimey =Wild maiden) er håndplukkede fra det rene, ubesmittede miljø omkring Vestfjordene.… Continue reading Islandske natursalver

Der var engang en kærlighed – i dag et fantasme

En gammel kærlighed blev til et forelsket fantasme Hun drømmer sig tilbage – og fantaserer –  inspireret af tanker om singlelivets længsler og trængsler. Hun drømmer om en kærlighed. Om mange kærligheder. Hun flød igen i sofaen og stirrede med triste tunge øjenlåg ud af vinduet. Tomt og dumt. Hvorfor sagde hun heller aldrig det man bør, eller gjorde… Continue reading Der var engang en kærlighed – i dag et fantasme

Efter 5 år som koncertpianist – hvad er dit password?

Efter 5 år som koncertpianist i psykiatrien – på den med kuglehovedet – sad hun nu i en professionel kontorstol i det “private”. Lettere perpleks og årvågen i sit nye job.  Bøjet over sig hørte hun en skrap og kontant smilestemme spørge: “hvad er dit password”? Hmm, ja, hvor fa’en skulle hun vide det fra. – Og det vidste smiley udmærket… Continue reading Efter 5 år som koncertpianist – hvad er dit password?

A priori snapshots fra barndommens landskab

Englandsvej/Sundholmsvej 1950

Fra før erfaringen – før erkendelsen Hendes gade ligger, hvor den plejer med huse række ved række, ensformigt, ensartet, tagryg ved tagryg. Som et forever langt levet liv i tegl og mursten. En udadtil uskyldsren perlerække af iboende oplevelser og erfaringer. Forud for alting. Hun elsker gader med liv og larm. De giver fred til helt… Continue reading A priori snapshots fra barndommens landskab

A priori snapshots fra barndommen – med hat og tørklæde

Forældrene gik med hat og tørklæde til hverdag. Det giver gode trygge og triste billeder. Hun ser faren under filthatten på kajen ved Bornholmerbåden en eftermiddag i slut august 1962. Han vinker glad, hun vinker igen med trist og vemodig hånd. Lyset gør faren på kajen til en skal af en diminutiv mand, der var engang. Hun… Continue reading A priori snapshots fra barndommen – med hat og tørklæde