… med én dag ad gangen for resten af livet. Ens sidste dage begynder hver dag –her og nu.Man burde derfor springe energisk op og ud, derud hvor vejen fortsætter mod en forventningsfuld fortrøstning til morgendagen.Ville gerne være undervejs i eget lettere tempo mod endnu et ukendt rejsemål.Men er det ikke. Går i kreativ tænkeboks… Continue reading Nu er det er bare sådan, det er
Tag: POESI
Tilværelsens lette ugidelighed …
…. tilsat dagens langsomme bevægelse … I min daglige dovne rytme savner jeg suset fra forventningens stimulans.Jeg savner den lette lykkefornemmelse af uanede muligheder,som man opfyldes af før en rejse mod nye oplevelser. Det kunne være en privat rejse eller en arbejdsrelateret rejse udi det ukendte. Tanken om denne himmelflugt gav lethed og overskud. Forventningen om noget… Continue reading Tilværelsens lette ugidelighed …
Vemod over tidens hast
Har sørget i dage over tabt land /tanker og ord slås om mig /fuldstændig forfærdelig forfjamsket og forvorpen /flov over forkortet hårdag /fejlkøb af skjorte med glitter /sov næsten ikke bagefter / kendte mig ikke /var ikke helt nærværende som mig /var forkrampet flyvsk /ville tale med dig – ikke til dig /drømte en dialog… Continue reading Vemod over tidens hast
Feministen fru Fønss før feminismen
Jeg har selv været der engang. Med hånden trygt og beundrende på mandens skulder. På min første mands skulder. Dengang jeg i 1967 var 22 år og blev gift med ham, jeg elskede og som havde defloreret mig som 21-årig. Med ham fik jeg mine elskede og eneste 2 børn, og fra ham blev jeg… Continue reading Feministen fru Fønss før feminismen
Længslens paranoia
Mine længsler løber foran mig og driver mig frem med et trygt tilbageblik. Uden længsler – ingen fortid – ingen fremtid. Hun havde altid kendt til længslen. Længslen efter noget. Efter nogen. Som hun ikke rigtig vidste, hvad var. Hvem var. Alligevel rakte hun ud efter den. Løb efter den. Uskyldsren længtes hun efter at… Continue reading Længslens paranoia
Længsler for livet
Hun havde altid kendt længslen.Længslen efter noget.Efter nogen.Vidste aldrig helt, hvad eller hvem det var.Rakte stille ud og løb efter den.Der var liv og håb i længslen. Som barn længtes hun efter at blive voksen.At blive fri for angsten for sygdom og død.Hverdagen blev ritualiseret.Med bønner og korsets tegn.Til Faderens overlevelse.Længtes efter at blive befriet for dem.Det blev… Continue reading Længsler for livet
En drømmende dag
Glasmaleri fra Assisi af Massimo Cruciani.
Ode til et hedonistisk lykkeliv der var engang
Vreden, gudinde besyng den sorg, som greb fusioiden Profondea i moden alder udenfor rækkevidde af berøringens magiske nydelse tillært og øvet gennem årtier Var ensomt efterkrigstidsbarn fra Amager med en far hjemkommet fra Kz-lejr nærvær og kærtegn var ikke del af opvæksten angst og kropsforskrækkelse derimod Student uden sex uden kæreste lodden underbuks med elastik i benene første… Continue reading Ode til et hedonistisk lykkeliv der var engang
Akademisk middag anno 1975
Hvem interesserer sig mon for fester og middage, da mormor var ung? Aner det ikke. Alligevel forsøger jeg mig med et originaltryk fra engang sidst i 70’erne efter en akademisk middag med det justitsministerielle embedsværk. Dengang skrev jeg mig – også – ind og ud af oplevelser, og denne var faktisk glemt, indtil jeg i… Continue reading Akademisk middag anno 1975