Altid havde hun kendt længslen
længslen efter noget
efter nogen
vidste aldrig hvad eller hvem
rakte stille ud og løb efter den
der var liv og håb i længslen
Som barn længtes hun efter at blive voksen
at blive fri for angsten for sygdom og død
hverdagen blev ritualiseret
med bønner og korsets tegn
til Faderens overlevelse
længtes efter at blive befriet for rutiner
det blev hun ved hans sidste suk
kun for at længes efter noget nyt
efter længslen for at blive forløst
af den eneste ene
Hun lærte det efter årene
det blev man ikke i nutiden
nogen var til intellektet
andre til tavshedens spænding
til hårdheden i afvisningen
tårerne tog savnet mod bunden
til en ny ubalance i harmoni
hver gang mistede hun
noget af sig selv
repetitionen foregik hele livet
Små steps på resignationens skarpe klinge
blev hendes tro følgesvend
balanceakten var smertefuld
men gav ro og tyst tilfredshed
Med alderen blev der spændt ben
for udstrålingens udspænding
nedfalden frugt fortæres i kredsløbet
drømmene, begæret og længslerne
blev fremmedgjorte
trods tidligere tiders ejerskab og forbrug
Længslerne duver svagt under huden
som en gammel smag efter rusmidler
efter ekstasen og afhængigheden
fra ungdommens brede favntag
Med tidens restprodukt
rækker hun ud efter nye længsler
de må være derude
i landet inden slut
da hun er uforandret derinde
i sjælens krinkelkroge
Hun forglemmer sig og lader sig friste
skynder sig langsomt
med drivkraften intakt for tidens vilje
udviser saftspændt stamina
går intuitivt ud i landet
for at risikere sine sidste længsler
Besøg forfatter, foredragsholder og coach Pouline Middleton og læs bla. mere om længsler i hendes bog Spor af længsel
