Reflektioner i velfærdens brødkø

Trængslen på billederne fra 2018 er blevet tilsat tanker anno 2022 … til Rusland både før og efter Ukrainekrigen. Den voksende brødkø hos vores super fantastiske Juno-bager i Århusgade sendte i februar 2018 mine gamle tanker til en by i Rusland, til dengang man hørte om og så, hvordan de stakkels russere måtte stå i… Continue reading Reflektioner i velfærdens brødkø

Dengang mormor var ung

Et galleri i Saint-Paul de Vence

Haps – ja, dengang mormor var ung, tog man store hapsere af ungdomslivet. Alt skulle prøves, alt skulle gøres vildt og vovet. Rent personligt startede min ungdom først, da jeg som 22-årig blev gift med færdiguddannet jurist. Det blev til børn og stor omgangskreds af akademiske ægtepar, som alle forstod at bunde en flaske og… Continue reading Dengang mormor var ung

Menneskets 7 aldre – for 150 år siden

Kortet er fra Statens Museum for kunst og viser mandens – menneskets – 7 tidsaldre. Det er købt som et sprogligt divertissement til egen fri fortolkning og viser tydeligt, at manden er i centrum som den afbillede og virile person. MENNESKETS LIVSFASER ifølge Leopoldo Billede 7 – Decrepitas (eng decrepit = affældig = krepere)Denne slutlivsfase… Continue reading Menneskets 7 aldre – for 150 år siden

Nu er det er bare sådan, det er

Sundby Kirkegård, Amager

… med én dag ad gangen for resten af livet. Ens sidste dage begynder hver dag –her og nu.Man burde derfor springe energisk op og ud, derud hvor vejen fortsætter mod en forventningsfuld fortrøstning til morgendagen.Ville gerne være undervejs i eget lettere tempo mod endnu et ukendt rejsemål.Men er det ikke. Går i kreativ tænkeboks… Continue reading Nu er det er bare sådan, det er

Alepposæbe – naturens eget vidunderprodukt

Alepposæben og dens historie … kort fortalt Sæbe fra Aleppo er fremstillet gennem årtusinder med en naturlig og medfødt respekt for miljøet og mennesket – og således også for din hud. Vand og sæbe har til enhver tid været et af de mest enkle og bæredygtige produkter ved den fælles vask ude eller i nutiden ved… Continue reading Alepposæbe – naturens eget vidunderprodukt

Et minde til en koncert

Til de smukke toner af An der schönen blauen Donau sendes der hvert år den 1. januar den skønneste og glade nytårskoncert fra Wien til alverdens seere. Koncerten sender mig altid vemodigt tilbage til Irlandsvej nr. 7 primo 1960’erne, hvor min far andægtigt lyttende stod lænet op af vores høje skænk med det statelige søjleur… Continue reading Et minde til en koncert

Tilværelsens lette ugidelighed …

…. tilsat dagens langsomme bevægelse … I min daglige dovne rytme savner jeg suset fra forventningens stimulans.Jeg savner den lette lykkefornemmelse af uanede muligheder,som man opfyldes af før en rejse mod nye oplevelser. Det kunne være en privat rejse eller en arbejdsrelateret rejse udi det ukendte. Tanken om denne himmelflugt gav lethed og overskud. Forventningen om noget… Continue reading Tilværelsens lette ugidelighed …

Vemod over tidens hast

Har sørget i dage over tabt land /tanker og ord slås om mig /fuldstændig forfærdelig forfjamsket og forvorpen /flov over forkortet hårdag /fejlkøb af skjorte med glitter /sov næsten ikke bagefter / kendte mig ikke /var ikke helt nærværende som mig /var forkrampet flyvsk /ville tale med dig – ikke til dig /drømte en dialog… Continue reading Vemod over tidens hast

Novembermørke i digtform anno 1844

Goddag og velkommen igen i år til mørke og lettere mismodige november. Siden min ungdom i 1960’erne har jeg med gode mindesmil memoreret No-digtet hvert år den 1. november, som et slags vintermantra for årets næstsidste måned. Jeg glæder mig hver gang over dets alliteration af gentagne konsonantlyde, som no-no-rytmisk har prentet sig i min… Continue reading Novembermørke i digtform anno 1844

Genboerne – De andres liv

Ude godt, hjemme bedst

Dette indlæg har tidligere værer publiceret i Nordhavn Avis, nr. 18 I sommeren 2016 flyttede jeg og gemalen ind i spritny lejlighed ved Sandkaj i Nordhavn. Vi lagde Nr. Herlev ved Hillerød og et mangeårigt husliv tæt på mark og skov bag os, for nu skulle seniorlivet nydes i hovedstadsområdet med topkig til siloer og… Continue reading Genboerne – De andres liv

Festina Lente – synes tilpasset vores Coronalimbo

Festina Lente er her illustreret med en skildpadde med et sejl på ryggen, som var Cosimo de’ Medici, storhertugen af Toscanas motto – ligesom det i årtier har været mit eneste og ofte anvendte – Festina Lente – skynd dig langsomt – hastværk er lastværk – præcis som min Fusionista elsker det. Her medio Coronakrisen… Continue reading Festina Lente – synes tilpasset vores Coronalimbo