Reflektioner i velfærdens brødkø

Trængslen på billederne fra 2018 er blevet tilsat tanker anno 2022 … til Rusland både før og efter Ukrainekrigen.

Den voksende brødkø hos vores super fantastiske Juno-bager i Århusgade sendte i februar 2018 mine gamle tanker til en by i Rusland, til dengang man hørte om og så, hvordan de stakkels russere måtte stå i kø til alt – både for overlevelse og for et dødensfarligt regime.

En søndag morgen i februar 2018

Køen fik mig samtidig til at tænke på en beskrivelse fra bogen  “En Gentleman i Moskva” af Amor Towles. Jeg nød bogen og genlæste flere finurlige passager – både for sprogets og mine imaginære billeders skyld. Jeg citerer nedenfor fra en ensom mands gensyn med Moskva i 1946:

” Har vi ikke lært andet, tænkte den ensomme mand med et skævt smil, så har vi lært at stå i kø. ….. “Rusland var blevet de ti tusinde køers land.” … “Der var en altomfattende kø, som gik gennem hele landet og tilbage gennem tiden. Det havde været Lenins største nyskabelse: en kø, der som proletariatet selv – var universel og uendelig.” …

Ca. 1986 Moscow, USSR,-Image by © Peter Turnley/CORBIS

En efter en indtog alle russere deres plads, og køen voksede sig længere og længere, indtil den lignede livet selv. Her blev venskaber grundlagt og forelskelser opstod; man lærte tålmodighed og høflighed; ja, selv visdom blev opnået her”. 

Det var netop denne positive oplevelse, jeg selv havde en kold lørdag morgen i velstandskøen.  Man – mest pigerne – talte med hinanden og udvekslede tanker – også om respekten for det gedigne håndværk, der blev udført inde bag ruderne. Hvor meget taler man lige sammen hos en af brødblandingsbagerne – eller for den sags skyld i supermarkedskøen? Nej, sjældent, men måske vi skulle øve os i en nærværende dialog med hinanden i stedet for med vores digitale “sutter”.  Tilbage til bogen …

.... Den ensomme mand tænker videre: “Hvis man var villig til at stå i kø i otte timer for at købe et brød, hvad er så en time eller to for at se et lig (Lenin) helt og aldeles gratis?”.  

I dag i marts 2022 midt i Ukraniekrigen tillader jeg mig at citere Marie Tetzlaff i WA den 10. marts 2022 i en længere brevveksling med sin bekendt Andrey Kazankov:

Fra en veninde i Moskva har Marie Tetzlaff modtaget denne (tiltrængte) Putin-vits:
En anelse foruroliget over, hvad hans eventyr ville ende med, henvender Vladimir Putin sig til en spåkone og beder hende se ind i fremtiden.
“Jeg ser dig komme kørende i en stor bil, og overalt langs ruten står en kæmpe folkemængde og klapper og svinger med flag og er lykkelige”.
Putin, lettet: “Og jeg vinker også til dem?”
Spåkonen tøver og svarer: …”Det kan jeg desværre ikke se. Kisten er lukket”. 

Tilbage til uskyldens dage i februar 2018, hvor Juno-køen kun tog 1 lille time i weekenden, og sandelig ikke var gratis, MEN som belønning nåede man frem til en perlerække af levende, velsmagende, hullede surdejsbrød, som selv de glutenforskrækkede har taget til sig.

Junos rugknækbrød er i øvrigt så tyndt knasende og delikat, at det skaber total morgenmadsafhængighed. – Så hjertelig velbekomme og velkommen i køen – måske vi mødes derhenne i kvarterets nye samtalebrødkø. Lad os derfor ikke håbe, at de ægte surdejsbagere i vores by bliver solgt til en stum brødblanding. 

PS: Maj 2022
Tænker triste tanker om den globale kornhandel og markedet for mel- og brødproduktion med Ruslands bekrigelse af Ukraine. De er begge 2 af verdens største hvedeproducerende lande. Håber ikke brødkøen opstår igen pga denne grumme krig!

Min alder gør mig til en fusion af mange tider, trends og transformationer. Deraf navnet på min Fusionista.dk blog. Følg gerne min tankeflugt baglæns over plankeværket sammen med en omgang rysteribs af for- og nutid. Velbekomme.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.