Trængslen på billederne fra 2018 er blevet tilsat tanker anno 2022 … til Rusland både før og efter Ukrainekrigen.
Den voksende brødkø hos vores super fantastiske Juno-bager i Århusgade sendte i februar 2018 mine gamle tanker til en by i Rusland, til dengang man hørte om og så, hvordan de stakkels russere måtte stå i kø til alt – både for overlevelse og for et dødensfarligt regime.
Køen fik mig samtidig til at tænke på en beskrivelse fra bogen “En Gentleman i Moskva” af Amor Towles. Jeg nød bogen og genlæste flere finurlige passager – både for sprogets og mine imaginære billeders skyld. Jeg citerer nedenfor fra en ensom mands gensyn med Moskva i 1946:
” Har vi ikke lært andet, tænkte den ensomme mand med et skævt smil, så har vi lært at stå i kø. ….. “Rusland var blevet de ti tusinde køers land.” … “Der var en altomfattende kø, som gik gennem hele landet og tilbage gennem tiden. Det havde været Lenins største nyskabelse: en kø, der som proletariatet selv – var universel og uendelig.” …
“En efter en indtog alle russere deres plads, og køen voksede sig længere og længere, indtil den lignede livet selv. Her blev venskaber grundlagt og forelskelser opstod; man lærte tålmodighed og høflighed; ja, selv visdom blev opnået her”.
Det var netop denne positive oplevelse, jeg selv havde en kold lørdag morgen i velstandskøen. Man – mest pigerne – talte med hinanden og udvekslede tanker – også om respekten for det gedigne håndværk, der blev udført inde bag ruderne. Hvor meget taler man lige sammen hos en af brødblandingsbagerne – eller for den sags skyld i supermarkedskøen? Nej, sjældent, men måske vi skulle øve os i en nærværende dialog med hinanden i stedet for med vores digitale “sutter”. Tilbage til bogen …
.... Den ensomme mand tænker videre: “Hvis man var villig til at stå i kø i otte timer for at købe et brød, hvad er så en time eller to for at se et lig (Lenin) helt og aldeles gratis?”.
I dag i marts 2022 midt i Ukraniekrigen tillader jeg mig at citere Marie Tetzlaff i WA den 10. marts 2022 i en længere brevveksling med sin bekendt Andrey Kazankov:
Fra en veninde i Moskva har Marie Tetzlaff modtaget denne (tiltrængte) Putin-vits:
“En anelse foruroliget over, hvad hans eventyr ville ende med, henvender Vladimir Putin sig til en spåkone og beder hende se ind i fremtiden.
“Jeg ser dig komme kørende i en stor bil, og overalt langs ruten står en kæmpe folkemængde og klapper og svinger med flag og er lykkelige”.
Putin, lettet: “Og jeg vinker også til dem?”
Spåkonen tøver og svarer: …”Det kan jeg desværre ikke se. Kisten er lukket”.
Tilbage til uskyldens dage i februar 2018, hvor Juno-køen kun tog 1 lille time i weekenden, og sandelig ikke var gratis, MEN som belønning nåede man frem til en perlerække af levende, velsmagende, hullede surdejsbrød, som selv de glutenforskrækkede har taget til sig.
Junos rugknækbrød er i øvrigt så tyndt knasende og delikat, at det skaber total morgenmadsafhængighed. – Så hjertelig velbekomme og velkommen i køen – måske vi mødes derhenne i kvarterets nye samtalebrødkø. Lad os derfor ikke håbe, at de ægte surdejsbagere i vores by bliver solgt til en stum brødblanding.
PS: Maj 2022
Tænker triste tanker om den globale kornhandel og markedet for mel- og brødproduktion med Ruslands bekrigelse af Ukraine. De er begge 2 af verdens største hvedeproducerende lande. Håber ikke brødkøen opstår igen pga denne grumme krig!
