Kategori: MINDER

Til de smukke toner af An der schönen blauen Donau sendes der hvert år den 1. januar den skønneste og glade nytårskoncert fra Wien til alverdens seere. Koncerten sender mig altid vemodigt tilbage til Irlandsvej nr. 7 primo 1960’erne, hvor min far andægtigt lyttende stod lænet op af vores høje skænk med det statelige søjleur… Continue reading Et minde til en koncert

En familie efter WW II Ordløst og beskedent havde hun elsket sin far. Hun ville gå i døden for ham, hvis blot han ville overleve, men han var kommet hende i forkøbet. Faren havde befriet hende fra angst og uskyldig usikkerhed. Han reddede hende til livet, han udløste og befriede hende med sin død. Hvilken stor gave at få… Continue reading Pater noster – barndommens fader

Kom Venner og Veninder og hjælp mig at samle Minder Sådan skrev min mor i 1925 – 18 år gammel – på den første jomfruelige side i sin poesibog. Nedenunder skrev min 19-årige fader in spe meget prosaisk En Hilsen fra din Ven. Jeg skriver med Blyant for jeg har ingen Pen.   De havde et godt øje til… Continue reading Min mors poesibog anno 1925

Efter 5 år som koncertpianist i psykiatrien – på den med kuglehovedet – sad hun nu i en professionel kontorstol i det “private”. Lettere perpleks og årvågen i sit nye job.  Bøjet over sig hørte hun en skrap og kontant smilestemme spørge: “hvad er dit password”? Hmm, ja, hvor fa’en skulle hun vide det fra. – Og det vidste smiley udmærket… Continue reading Efter 5 år som koncertpianist – hvad er dit password?

Fra før erfaringen – før erkendelsen Hendes gade ligger, hvor den plejer med huse række ved række, ensformigt, ensartet, tagryg ved tagryg. Som et forever langt levet liv i tegl og mursten. En udadtil uskyldsren perlerække af iboende oplevelser og erfaringer. Forud for alting. Hun elsker gader med liv og larm. De giver fred til helt… Continue reading A priori snapshots fra barndommens landskab

Forældrene gik med hat og tørklæde til hverdag. Det giver gode trygge og triste billeder. Hun ser faren under filthatten på kajen ved Bornholmerbåden en eftermiddag i slut august 1962. Han vinker glad, hun vinker igen med trist og vemodig hånd. Lyset gør faren på kajen til en skal af en diminutiv mand, der var engang. Hun… Continue reading A priori snapshots fra barndommen – med hat og tørklæde

Fremtiden kom – atter gik hun ud for at lege – nede i gården, mens moren tog sin kittel og turban på for at gøre rent. Faren sine store, brune træsko med hælkap, sin hvide kittel med bælte af et reb og sin store prangerpung i hånden. Han skulle på torvet. Han skulle ind til kødbyen,… Continue reading A priori snapshots fra barndommens forbudte lege

Minimalisme i et soveværelse på 12m2 – for 2 voksne og 2 børn Et hurtigt kig og man tænker, at papir dog er taknemligt, men skal man, så kan man vel stuve sig sammen og overleve på minimal plads! Og det skulle man dengang i min pureste efterkrigstidsbarndom i slutning af 1940´erne.  Jeg ved, at min… Continue reading Indretningstips til et 4-personers soveværelse

Barndommens MODER – min mor – var altid nærværende. Dengang i 50 og 60’erne. Trods hjemmegående, var barnets angst der altid, angsten for at blive forladt, for at blive svigtet, angsten for at de blev hentet. At moren og faren blev hentet. Hun havde slæbt sig udtørstet af boldleg i gården op på 4. sal for at… Continue reading Moderen for livet – altid nærværende

Tager du kittel på, når du gør rent – det gjorde din mor? Nej, det gør du helt sikkert ikke. Måske bruger du ikke engang et forklæde, når du laver mad. Men min mor gjorde – engang – hun gik både i kittel og forklæde. Måske endda samtidigt for at skåne fin kittel. Over fruekjolen… Continue reading Dengang husmødre gik i kittel

Holy shit – fortidens drøm – a dream in disguise – med mine 2 superhelte fra Strike Back – nu forklædt som tyskere fra WW II. Wauuu – en gammel drøm synes revitaliseret – dog retoucheret – noget må være helt galt – riv – rav -ruskende galt! Hvad sker der lige her i mine domesticerede… Continue reading Fortidens drøm i forklædning

– Eller snarere blondedragten – anno 1959 Dragten af dybblåt blondestof blev skræddersyet til min konfirmation den 4. oktober 1959. Ikke til mig, konfirmanden, men til min mor.  Hun skulle være rigtig fin i todelte blonder på lilla foer. Jakken var med super lang sjalskrive, der selvfølgelig ikke måtte afsløre en kavalergang. Derfor var der indsat et stykke foret… Continue reading En blå blondekjole til datterens konfirmation