En familie efter WW II Ordløst og beskedent havde hun elsket sin far. Hun ville gå i døden for ham, hvis blot han ville overleve, men han var kommet hende i forkøbet. Faren havde befriet hende fra angst og uskyldig usikkerhed. Han reddede hende til livet, han udløste og befriede hende med sin død. Hvilken stor gave at få […]
FLASHBACKS
Fortiden følger dig som en rastløs skygge
Med forældre på skovtur, 1955 I min daglige virkelighed fylder fortiden mere og mere, dels i form af gode minder og dels som påmindelser om triste hændelser. I dagens kondinutid hverken kan eller vil jeg løbe fra nogen af dem. Ydermere har jeg aldrig løbet, hverken tidligere eller nu, har blot været fortravlet i […]
Min mors poesibog anno 1925
Kom Venner og Veninder og hjælp mig at samle Minder Sådan skrev min mor i 1925 – 18 år gammel – på den første jomfruelige side i sin poesibog. Nedenunder skrev min 19-årige fader in spe meget prosaisk En Hilsen fra din Ven. Jeg skriver med Blyant for jeg har ingen Pen. De havde et godt øje til […]
Efter 5 år som koncertpianist – hvad er dit password?
Efter 5 år som koncertpianist i psykiatrien – på den med kuglehovedet – sad hun nu i en professionel kontorstol i det “private”. Lettere perpleks og årvågen i sit nye job. Bøjet over sig hørte hun en skrap og kontant smilestemme spørge: “hvad er dit password”? Hmm, ja, hvor fa’en skulle hun vide det fra. – Og det vidste smiley udmærket […]
A priori snapshots fra barndommens landskab
Fra før erfaringen – før erkendelsen Hendes gade ligger, hvor den plejer med huse række ved række, ensformigt, ensartet, tagryg ved tagryg. Som et forever langt levet liv i tegl og mursten. En udadtil uskyldsren perlerække af iboende oplevelser og erfaringer. Forud for alting. Hun elsker gader med liv og larm. De giver fred til helt […]