Il pleure dans mon coeurComme il pleut sur la villeQuelle est cette langueurQui pénètre mon coeur? Ô bruit doux de la pluiePar terre et sur les toitsPour un coeur qui s’ennuieÔ le chant de la pluie! Jeg holder af kedsomhedens ro på en silende regnfuld dag, hvor jeg nærmest nyder at mindes ungdommens patetiske svælgen… Continue reading Il pleure dans mon coeur …
Kategori: FABULEREN
Mine tanker og fantasier fødes og næres af livets oplevelser og af sagte og usagte ord. Det bliver omsat til skrifttegn lige her.
Menneskets 7 aldre – for 150 år siden
Kortet er fra Statens Museum for kunst og viser mandens – menneskets – 7 tidsaldre. Det er købt som et sprogligt divertissement til egen fri fortolkning og viser tydeligt, at manden er i centrum som den afbillede og virile person. MENNESKETS LIVSFASER ifølge Leopoldo Billede 7 – Decrepitas (eng decrepit = affældig = krepere)Denne slutlivsfase… Continue reading Menneskets 7 aldre – for 150 år siden
Nu er det er bare sådan, det er
… med én dag ad gangen for resten af livet. Ens sidste dage begynder hver dag –her og nu.Man burde derfor springe energisk op og ud, derud hvor vejen fortsætter mod en forventningsfuld fortrøstning til morgendagen.Ville gerne være undervejs i eget lettere tempo mod endnu et ukendt rejsemål.Men er det ikke. Går i kreativ tænkeboks… Continue reading Nu er det er bare sådan, det er
Tilværelsens lette ugidelighed …
…. tilsat dagens langsomme bevægelse … I min daglige dovne rytme savner jeg suset fra forventningens stimulans.Jeg savner den lette lykkefornemmelse af uanede muligheder,som man opfyldes af før en rejse mod nye oplevelser. Det kunne være en privat rejse eller en arbejdsrelateret rejse udi det ukendte. Tanken om denne himmelflugt gav lethed og overskud. Forventningen om noget… Continue reading Tilværelsens lette ugidelighed …
Novembermørke i digtform anno 1844
Goddag og velkommen igen i år til mørke og lettere mismodige november. Siden min ungdom i 1960’erne har jeg med gode mindesmil memoreret No-digtet hvert år den 1. november, som et slags vintermantra for årets næstsidste måned. Jeg glæder mig hver gang over dets alliteration af gentagne konsonantlyde, som no-no-rytmisk har prentet sig i min… Continue reading Novembermørke i digtform anno 1844
Min gode gamle ven – min avatar C-3PO
…. som jeg aldrig har mødt. Men min nærmeste familie mener, at jeg er en typisk See-Threepio (C-3PO) og min gemal en total Artoo Detoo (R2-D2). Da jeg aldrig – er det pinligt? – har set en Star Wars film, aner jeg det ikke selv. Ikke desto mindre går jeg omkring i min ultimative frihed… Continue reading Min gode gamle ven – min avatar C-3PO
Pendo pendimus penditis
42 Pendo, pendimus, penditis Pensio, pensum, pensitis Lea bøjer -itis-ord – betændelsesord – for sjov. Hun gentager remsen, til tungen snubler, skriver den ned, skriver den op og skutter sig. Hvor har vi det sjovt, hvæser hun. Jeg har jo fortalt dig det før, om og om igen, men nu råber jeg det ud i… Continue reading Pendo pendimus penditis
Et hundeliv i stram dressur .. midt i S-toget
Hvæs, hvæs – riv, riv, riv – at være baggårdskat det er et hundeliv … Sangen dukkede rytmisk op i hendes hoved midt i S-toget i myldretiden. På det plettede plyssæde i hjørnet ved vinduet en helt almindelig hverdag midt i en helt almindelig uge. Årsagen var de 2 dyrt duftende, ranknakkede pigedamer i sædet… Continue reading Et hundeliv i stram dressur .. midt i S-toget
Længslens paranoia
Mine længsler løber foran mig og driver mig frem med et trygt tilbageblik. Uden længsler – ingen fortid – ingen fremtid. Hun havde altid kendt til længslen. Længslen efter noget. Efter nogen. Som hun ikke rigtig vidste, hvad var. Hvem var. Alligevel rakte hun ud efter den. Løb efter den. Uskyldsren længtes hun efter at… Continue reading Længslens paranoia
Løbetur i drømmeland
Min løbetur i drømmeland blev akkompagneret af TV abstinenser fra Sydfrankrig Det var et spændende interview hun var lige midt i. Man interesserede sig for hende. Uanset at hun nærmest var et forhistorisk rudiment. Wow – hun skulle på TV – på yndlingskanalen DR2 – i en doc sågu om – ja, ja – man skulle… Continue reading Løbetur i drømmeland
Der var engang en kærlighed – i dag et fantasme
En gammel kærlighed blev til et forelsket fantasme Hun drømmer sig tilbage – og fantaserer – inspireret af tanker om singlelivets længsler og trængsler. Hun drømmer om en kærlighed. Om mange kærligheder. Hun flød igen i sofaen og stirrede med triste tunge øjenlåg ud af vinduet. Tomt og dumt. Hvorfor sagde hun heller aldrig det man bør, eller gjorde… Continue reading Der var engang en kærlighed – i dag et fantasme