Reflektioner i velfærdens brødkø

Trængslen på billederne fra 2018 er blevet tilsat tanker anno 2022 … til Rusland både før og efter Ukrainekrigen. Den voksende brødkø hos vores super fantastiske Juno-bager i Århusgade sendte i februar 2018 mine gamle tanker til en by i Rusland, til dengang man hørte om og så, hvordan de stakkels russere måtte stå i… Continue reading Reflektioner i velfærdens brødkø

Menneskets 7 aldre – for 150 år siden

Kortet er fra Statens Museum for kunst og viser mandens – menneskets – 7 tidsaldre. Det er købt som et sprogligt divertissement til egen fri fortolkning og viser tydeligt, at manden er i centrum som den afbillede og virile person. MENNESKETS LIVSFASER ifølge Leopoldo Billede 7 – Decrepitas (eng decrepit = affældig = krepere)Denne slutlivsfase… Continue reading Menneskets 7 aldre – for 150 år siden

Nu er det er bare sådan, det er

Sundby Kirkegård, Amager

… med én dag ad gangen for resten af livet. Ens sidste dage begynder hver dag –her og nu.Man burde derfor springe energisk op og ud, derud hvor vejen fortsætter mod en forventningsfuld fortrøstning til morgendagen.Ville gerne være undervejs i eget lettere tempo mod endnu et ukendt rejsemål.Men er det ikke. Går i kreativ tænkeboks… Continue reading Nu er det er bare sådan, det er

Tilværelsens lette ugidelighed …

…. tilsat dagens langsomme bevægelse … I min daglige dovne rytme savner jeg suset fra forventningens stimulans.Jeg savner den lette lykkefornemmelse af uanede muligheder,som man opfyldes af før en rejse mod nye oplevelser. Det kunne være en privat rejse eller en arbejdsrelateret rejse udi det ukendte. Tanken om denne himmelflugt gav lethed og overskud. Forventningen om noget… Continue reading Tilværelsens lette ugidelighed …

Novembermørke i digtform anno 1844

Goddag og velkommen igen i år til mørke og lettere mismodige november. Siden min ungdom i 1960’erne har jeg med gode mindesmil memoreret No-digtet hvert år den 1. november, som et slags vintermantra for årets næstsidste måned. Jeg glæder mig hver gang over dets alliteration af gentagne konsonantlyde, som no-no-rytmisk har prentet sig i min… Continue reading Novembermørke i digtform anno 1844

Et hundeliv i stram dressur .. midt i S-toget

Hvæs, hvæs – riv, riv, riv – at være baggårdskat det er et hundeliv … Sangen dukkede rytmisk op i hendes hoved midt i S-toget i myldretiden. På det plettede plyssæde i hjørnet ved vinduet en helt almindelig hverdag midt i en helt almindelig uge. Årsagen var de 2 dyrt duftende, ranknakkede pigedamer i sædet… Continue reading Et hundeliv i stram dressur .. midt i S-toget

Længslens paranoia

Rubjerg Knude Fyr August 2017

Mine længsler løber foran mig og driver mig frem med et trygt tilbageblik. Uden længsler – ingen fortid – ingen fremtid. Hun havde altid kendt til længslen. Længslen efter noget. Efter nogen. Som hun ikke rigtig vidste, hvad var. Hvem var. Alligevel rakte hun ud efter den. Løb efter den. Uskyldsren længtes hun efter at… Continue reading Længslens paranoia

Løbetur i drømmeland

Wow – hun skulle på TV – på yndlingskanalen DR2 – i en doc sågu om – ja, ja – man skulle godt nok lægge øre og krop til meget –  til en dokumentar om ALDERDOM. Det startede meget godt med positive vibes, det kunne hun mærke. Redaktionen kunne lide hendes navn, det smagte intelligent… Continue reading Løbetur i drømmeland

Der var engang en kærlighed – i dag et fantasme

En gammel kærlighed blev til et forelsket fantasme Hun drømmer sig tilbage – og fantaserer –  inspireret af tanker om singlelivets længsler og trængsler. Hun drømmer om en kærlighed. Om mange kærligheder. Hun flød igen i sofaen og stirrede med triste tunge øjenlåg ud af vinduet. Tomt og dumt. Hvorfor sagde hun heller aldrig det man bør, eller gjorde… Continue reading Der var engang en kærlighed – i dag et fantasme