Rejsedagbog februar 2019 (1/2)

Torvet i Meissen i den tyske delstat Sachsen. – Kendt for fremstillingen af porcelæn (første gang i Europa i 1708)

 

Mod Neuruppin 5. Feb 2019 

Fuldt bepakket og belæsset kørte vi alle 3 – far, mor og hund – fra Nordhavn kl. 10 og kom med Gedser Rostock færge kl. 13.

Sidst på eftermiddagen ankom vi således friske til Pension Mühle i den lille tidligere østtyske by Neuruppin i Brandenburg. Neuruppin ligger ved Ruppinerfloden, som er den længste flod i Brandenborg.

Hotelpensionatet var koldt og værelset med spartansk og gammeldags indretning, men fint nok for en enkelt nat. Vi gik tur rundt i byen med Chili, som fik en masse snus ved foden af fine træbeplantede alléer. Det lignede en regelret militærby, hvad det også havde været i stasitiden.

Middag blev på det lokale Theos steakhouse – en lille bøf til mig – stor til gemal – med en obligatorisk bagt kartoffel. Begge bøf’s blev serveret med tørristet flûtes og var syltet ind i knaldgul bearnaisesovs, og der var rundhåndet hvid mælkedressing i kartoffel. Begge dele garanteret fra en papkarton. Der hørte salat til som en slags starter – eller som en advarsel om at her kørte man retter på den letteste måde med præfabrikata. Salaten var ligeledes druknet i en gullig dressing fra flaske. Min kniv blev flittigt brugt til skrabning. Af alt.

Den 800m gåtur til Mühle pensionatet blev en forkvalmet hjemtur. Havde slet ikke kunnet tåle maden. Forsøgte at finde en nogenlunde “ren” ispind i kæmpe Aldi overfor vores pensione. Det blev til et par flade vafler med is imellem. Dem måtte jeg igen skrabe i – for at undgå papkiksen – nu med en nyindkøbt langskaftet ske. Nippede forsigtigt til lidt kølig kunstig is. Det hjalp sammen med et par Pinex’er. Vi sov godt i store senge med en tryg hund på dynen.

 

Meissen & Dresden 6. og 7. Feb 2019

Undervejs nach Dresden gjorde vi frokostophold i Meissen, som er byen, hvor Peter Tudvad bor. Det ved jeg fra FB, hvor jeg følger ham. Gemal måtte se gerningstedet for hans interessante og kloge bøger. Frokosten var i gammel drabelig Bierstuben og totalt tysk med Bratwurst mit Sauerkraut – til his Masters Voice.

Senere på dagen sagde vi Guten Tag Dresden til 2 overnatninger på Motel One, Palaisplatz. Hele familien befinder sig altid godt på ethvert Motel One Hotel. De kan varmt anbefales, både med og uden hund.

De 2 følgende dage gik – og gik vi bare derudaf i frostkulden. Dvs jeg forsøgte at gå, men det var godt nok svært, da alle fortove, stier og pladser var tilisede. Det var bidende koldt med frostblæst. Jeg var simpelthen så bange for at glide og falde og var indimellem både skrækslagen og pinlig over min skøjtelignende, primitive gang, alt imens mand og hund blot myldrede hurtigt afsted.

Aldrig mere til Dresden om vinteren, det var en trist og “sort” by. Netop i disse dag den 13. Feb 2019 var det 74 år siden den blev totalt udbombet, og senere i år er det 30 år siden russerne forlod byen. I sandhed en grum skæbne for en tysk storby.  Det ses og føles næsten overalt, der var intet Berlinerlook her.

Første Dresdner-aften spiste vi vietnamesisk på Codo Deli, sprøde, cremede spring rolls og nudler og kylling i hver vores svedige styrke. Til dessert en forunderlig – direkte fra dampende fryser – kageagtig fars i en grøn, sej matchaskal. Prost!

Aften 2 stod den på tætteste restaurant pga det isglatte føre, så heldigvis – glücklicherweise –  lå Zum Loch for langt væk i gåafstand.

Det blev derfor middag på græsk – og ja, hvorfor ikke, det har jeg aldrig været vild med. Bossen var heldigvis sikker i sit valg af kortets dyreste ret – det var lammekrone. Og oops – det smagte nu meget godt. Som forret havde vi nippet til rullede udmærkede vinblade.

Dresden finito – hotelsengen var en lise efter kolde glatte gåture.

 

Fredag den 8. Februar 2019 – med retning München

Hele dagen var landskabet langs autobahn smukt og snehvidt.

1 times tid før München begyndte stau ved stau af pakkede biler til skiferie. Det tog derfor megalang tid at nå frem til hotellet. Og jeg skulle sådan tisse, at jeg troede jeg lækkede, men men … nåede hoteltoilettets frelse i sidste øjeblik.

Gik en sparsom tur i udkanten af Munchen med Chili og spiste herefter middag på vores Leonardo Hotel Munich South i deres restaurant. Turens bedste måltid med stegt laks med sprødstegte grønsager – hertil skøn Grauburgunder.

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag den 9. Februar 2019 – med retning mod Cremona – violinbyggerbyen

Midt på eftermiddagen arriverede vil til lille skøn middelalderby i Lombardiet, Cremona. Byen er især er kendt for sine instrumentbyggertraditioner, der går helt tilbage til Stradivarius og Amati familierne, som byggede violiner, bratcher og celloer i 1600-tallet. Vi fik et kig ind til en af værkstederne, nemlig til Gaspar Borchardt, der arbejdede sent lørdag aften på sine fine violininstrumenter.

I øvrigt arrangeres der i dag rejser til den musiske by ved Pustrejser.dk

 

 

Jeg elsker den sydlandske atmosfære med små gammeldags specialbutikker, som har åbent lørdag aften til ved 19-20 tiden i små snævre gader. Bl.a. en fin butik fyldt med min absolutte yndlingslakrids den rene – Amarelli Liquirizia – hvor bossen – en distingveret ældre herre tronede som “kassedame” i fin “skriftestol” af det smukkeste udskårne træ.

Der var et smukt lys over vores aftenkig til Cremona katedralen: Santa Maria Assunta   påbegyndt 1107 – afsluttet århundreder herefter

Vores hotel lå bag katedralen som det skønneste Delle Arti Design Hotel med totalt og spændende anderledes, huleagtige hotelgange, hvor man blev lettere betænksom ved retningen mod ens værelse. Skulle man gå frem eller tilbage, og hvor ville man mon ende? Ja, på sit skønne værelse selvfølgelig. Chili var helt tryg og spænede derudaf – men helt uden lyd. Der var så tyst, og man følte sig alene.

 

Søndag den 10. februar 2019

Vi siger tak og meget gerne arrivederci en anden god gang til farver og design på italienske Hotel Dellearti i Cremona.

Afsnit 2 … er undervejs.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.