Den 2. september 2016
På fodarbejde i spritnyt nærmiljø
Himlen så truende ud over Svanemølleværet, men optimistbåde var der masser af passende til min glade søndagsinspektion udenfor mit nye hverdagsliv.
Biler mødte jeg stort set ingen af, tænkte mon det var bilfri søndag, ligesom dengang 70’erne, hvor jeg havde småbørn? Nej, det var sikkert bare Enhedslisten, der styrer København for vildt. Biler er bandlyst, cykler og fodgængere hyldes som miljøhelte. Gud ved om de lige har overset, at København er en hovedstad. Og som sådan afhængig af biltrafikken. Men næh, nej biler forurener, lugter og støjer og gør livet surt for vores sundhed og for vore efterkommere – også for cyklister. Faktisk er det de andre cyklister, der gør mit udendørs bevægelsesliv ret så usikkert. De unge og friske tohjulede – endda uden cykelhjelm – er alle vildt hurtige og kække og suser højlydt tæt forbi die Alte, som bliver lettere rystende ved cykelstyret. Frygter faldet, hvilket ikke gør mine pedaler roligere. Især ikke når de store cyklende familievogne stryger tæt forbi os andre forsigtige. Tak Enhedsliste, hvis I kunne foreslå bredere cykelstier. Til både unge og gamle. TAK.
Men indendøre i sikkerhed er min boplads nu endelig indrettet, så i søndags ville jeg ud til en udsigt andet end lejlighederne lige overfor mig. Ud at lytte til stilheden på den anden side af den daglige infernalske byggelarm i mit spritnye Nordhavnshood.
Jeg gik derfor observant ud i hviledagens fredelige byggerod blandt murbrokker og kraner. Og ja, der har også sin charme, og jeg vidste jo, at jeg flyttede til et totalt nybyggerkvarter. Men at det var så kaotisk er kommet – en hel del – bag på mig. Jeg vovede mig dog ud blandt bygerne forleden – helt over på den anden side af Sundkrogsgade. Det tog ca. 10 minutter at gå derover. Stilheden og den lille lystbådehavn var en fin oplevelse, som skal gøres om ved førstkommende gode lejlighed.
