I juli 2019 deltog jeg i artikel i Hendes Verden forfattet af journalist Freja Bech-Jessen
Emnet var kvinders aldersbetingede synlighed – eller måske snarere usynlighed. I dag har voksne – ældre kvinder skrinlagt den myte, at deres position som seksuelt attraktive væsener ophører den dag, de går ind i deres menopause. Synligheden for nutidens kvinder handler langt mindre om alder end tidligere. Voksne kvinder i dag taler og klæder sig for at være attraktive og synlige for både deres selvstændighed og intellektuelle viden og rummelighed. – Og såfremt ifald den seksuelle usynlighed skal begrædes som et tab – ja, så rummer den altså også en stor frihed på egne præmisser. Og det elsker voksne Quinder. Vi er til det hele.
ETT, født 1945. Tidligere lægesekretær, senere direktør. Blev usynlig som 70-årig.
Hilsen fra journalisten: GUD, hvor ser du vidunderlig ud! Jeg er vild med det bare – men også med håret. Ønsker mig selv netop sådan en blank og næsten lidt formstøbt frisure! Hvor er jeg glad – og lettet – over, at du vil stå på mål for mit sammenskriv.
Nedenstående er Fra Hendes Verden uge 28/2019 af journalist Freja Bech-Jessen
”Det var, som om jeg endegyldigt og uigenkaldeligt havde mistet min ungdoms stråleglans”
Jeg har altid betragtet mig selv som lidt af en grå mus. Jeg har i hvert fald aldrig været en, der blev piftet efter på gaden, selvom det helt sikkert kunne have været dejligt. Men det betød ikke, at jeg var usynlig i mænds øjne. Jeg var bare synlig på en anden måde. Jeg har altid været ret direkte og overrumplende i min måde at flirte på, og jeg er helt sikker på, at det er det træk, der har givet mig opmærksomhed i mine yngre dage. Det var min vovethed, der gjorde mænd nysgerrige på mig og gav dem lyst til at se i min retning.
Det er måske også derfor, at jeg først ret sent i livet har oplevet, at min synlighed som kvinde pludselig er svundet ind og forsvundet. Da jeg fyldte 70 år, var den bare væk. Der var ingen respons på noget som helst længere. Jeg er lykkeligt gift, så det er ikke fordi, jeg har været ude efter at finde en ny mand eller elsker. Overhovedet ikke. Men jeg har hele mit liv kunnet mærke en spænding og en legende flirt i mødet med mænd. Det tror jeg, de fleste mennesker mærker i mødet med det modsatte køn. Efter jeg fyldte 70 år, var den spænding bare ikke længere tilstede. Det var, som om modparten ikke længere så mig. Som om jeg endegyldigt og uigenkaldeligt havde mistet min ungdoms stråleglans og nu kun blev set som en virkelig gammel kone uden skyggen af nogen form for sex-appeal.
Jeg har siden tænkt, om det egentlig er mig selv, der har skruet ned for den attraktive spænding. Og om min usynlighed overhovedet handler om de mænd, der ikke ser på mig, eller om den i virkeligheden mere handler om mig selv. Om hvad jeg udstråler. For der sker jo noget med ens libido med alderen. Jeg er stadig et seksuelt væsen, men jeg er ærlig talt langt mere tilbøjelig til i dobbeltsengen at rulle om på siden og kaste mig over en bog, end jeg er til at kaste mig over min mand. Og måske afspejler det sig i min udstråling. Måske er det der, årsagen til min tabte stråleglans skal findes og ikke i andres blikke. Måske er det ganske enkelt bare udtryk for biologi. For jeg kan faktisk stadig være ret ligefrem i min tone – bare for at lave lidt ballade og have det sjovt – men det preller helt af på mænd. De fanger i hvert fald hverken flirt eller leg. Det er de helt blinde for, at sådan en gammel kone som mig kunne finde på at indlade sig på.
Det kan man selvfølgelig synes er lidt sørgeligt. Det er det på sin vis også. Det er jo noget, der er slut. Og som jeg godt nogle gange kan længes efter at længes efter. Altså længes efter at føle selve længslen efter flirtende blikke. For det er jo nok netop den længsel, jeg ikke rigtig mærker længere. Men det er samtidig enormt befriende ikke længere at være et synligt seksuelt væsen. Det er dejligt afslappende ikke altid at skulle regne muligheden for forventninger til sex ind i ligningen. På den måde har jeg ingen problemer med at blive set på som gammel – som en ældre og fuldstændig aseksuel dame. For det har givet mig nye muligheder for at starte samtaler med mennesker – i butikker, i toget, på gaden alle mulige og umulige steder – uden, at der af den grund følger forventninger om scoringer, flirt og spil med. Det er helt frie møder uden forventninger. Jeg holder enormt meget af den frihed, og derfor holder jeg også meget af min usynlighed i dag. Det betyder ikke, at jeg kunne drømme om at gå uden for en dør uden make-up og nyvasket hår, men bare at jeg sætter stor pris på den ro og menneskelige rummelighed, som alderen – og usynligheden – har skabt omkring mig.
