ElsePelsePølsesnack var klummenavnet da Quo Vadis udkom i Damernes Magazine den 1. september 2013. Udgiver: Frederik Cilius. Chefredaktør: Rasmus Bruun. Åsted: Radio24syv
Der var engang, hvor alting var godt og grundigt anlagt på skinner, og man drønede derudaf i fuld fart med lyst og succes. Hver dag var travl og spændende, og man nød det uden tanke for slutningen. Den er her så nu – basta bum, slut med arbejde og kolleger, “samfundet” og “firmaet” har ikke længere har brug for dig? Nu er man endt som en samfundsindolent personage, hvor man føler sig anbragt på en ”omlastestation”, før den store, sorte ovndør solidt smækker i for fødderne af en!
No way – nope – det vil jeg bare ikke tillade. Der må handles. Jeg må forfatte en plan fra min nye arbejdsplads med udsigt til indsigt. For jeg vil gerne bruges, jeg vil følge med i tiden og livet, som det leves her og nu, og hvis ikke jeg har andre muligheder, må jeg sidde her bag skærmen og lure på inspiration fra det levede SoMe netværksliv derude i cyberspace.
Selvom jeg som en anden halvgammel fusentast og truet art er ekspederet på pension, gider jeg altså ikke al den diffuse tid til at lege pensionist. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil lege noget andet. Under en ny titel, som jeg kan glæde mig over og fornemme både min fortid og bare lidt fremtid i. Jeg har således taget mig den sproglige frihed at ændre min titel for fremtiden fra PENSIONIST til FUSIONISTA i eget skriveunivers, da titlen passer perfekt til mit nye liv, som netop er en slags kernefusion af mine mange forskellige livsfragmenter og erfaringer.
Okay – nogle søde og kære medmennesker derude i hemisfæren vil faktisk også gerne lege med mig. Jeg har så kaldt mig selv for Action Granny, for sådan føler jeg mig, men det ”sælger” jo ikke rigtigt, det der grannyhalløj. Det er også lidt sjovt og ganske paradoksalt, det med at kalde sig selv for Action Granny, for jeg hader sport, motion og at svede. Derfor må det være mit skriftlige ordgylleri, der giver mig ”face og flow” og spontan, verbal forløsning. Men det er vel også en slags motion – for hjernen og fingerled.
Ellers kræver det hårdt, men også sjovt arbejde at finde legekammerater i mit nye liv som pang – pangsjo – pewh – pensionist. Nu skrev jeg det og bekender i denne sluttede kreds: mit navn er Else Pelse Pølsesnak, og jeg er fusionist. Og nu får jeg skæld ud af psykologen, fordi jeg har så svært ved at bekende og sige ordet pens….. og ja, jeg må da også indrømme, det lyder søreme skræmmende – som en sand dystopi at skulle ende som dumpet pensionist. Er det mon tilladt sådan med aldersdiskrimination? Hvad siger ”kommunen”, og gør de slet ikke noget? Skal jeg virkelig selv puste mig op, selv gøre noget og kaste mig frygtløs ud i nettet som en ikke-fasionista, men fusionista?
Jamen, ElsePelse siger jeg til mit lille ego, forstå det dog! Piger – damer på din alder, de er usynlige, alle de frække piger fra de store efterkrigstidsårgange – pist borte er de i medielandskabet. Det er slet ikke som for mænd, de opnår ofte very important og samfundsrelaterede positioner, jo ældre de bliver – for desto klogere bliver de jo! Mændene. Det ved man da bare! Se bare hvor mange gamle mænd som regerer verden! Det er skræmmende. Hvem tør overhovedet tænke på at forudnævnte “gamle piger” til noget som helst? Nej vel!
Derfor har jeg selv taget affære – endnu engang som mange gange før – og udnævnt mig til Fusionista for mit eget blogprojekt her fra mit konfusionistiske liv som voksenpensionist. På min blog kan jeg være min egen herre, her kan jeg passioneres og begejstres som selvbestaltet fusionist af nyt og gammelt, af egne tanker og passioner for både for- og nutid. En titel som Fusionista vil således forsone mig med min nye uarbejdsdygtige livsfase. Så velkommen du gamle liv – grib dagen og nyd øjeblikket uden for meget tiltro til morgendagen.
“Carpe diem, quam minimum credula postero”
(Quintus Horatius Flaccus /Kaldet Horats – Født 8. dcecember 65 f.Kr. Død 27. november 8 f. Kr.)
Let’s seize the day and put very little trust in tomorrow!
