“Du har valgt at stå frem i dag” – blev der netop sagt i radioen. Midt om formiddagen. OMG – SUK – det kunne i hvert fald aldrig falde mig ind at stå frem med noget som helst – og da slet ikke på en dårlig hårdag. (Sssyhh – bare se mine godmorgen selfies!). Nå,… Continue reading Stå frem – bekend – bekend for Guds skyld …
Længslens paranoia
Mine længsler løber foran mig og driver mig frem med et trygt tilbageblik. Uden længsler – ingen fortid – ingen fremtid. Hun havde altid kendt til længslen. Længslen efter noget. Efter nogen. Som hun ikke rigtig vidste, hvad var. Hvem var. Alligevel rakte hun ud efter den. Løb efter den. Uskyldsren længtes hun efter at… Continue reading Længslens paranoia
Fortiden følger dig som en rastløs skygge
I min daglige virkelighed fylder fortiden mere og mere, dels i form af gode minder og dels som påmindelser om triste hændelser. I dagens kondinutid hverken kan eller vil jeg løbe fra nogen af dem. Ydermere har jeg aldrig løbet, hverken tidligere eller nu, har blot været fortravlet i eget tempo. I dag lunter jeg… Continue reading Fortiden følger dig som en rastløs skygge