Nej, jeg cruiser ikke selv rundt mere og blinker til nogen, da jeg er et helgammelt kvindevæsen, som sidder yderst på livets limpind. Foreløbig sidder jeg godt og roligt og flyder med tiden i smult vande, mens jeg nyder mine kortere dage. Det er endegyldigt slut med lidenskabeligt at investere sit liv i jobbet –… Continue reading 78 og stadig med boven i vandskorpen
Kategori: MINE LIV
Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?
ElsePelsePølsesnack var klummenavnet da Quo Vadis udkom i Damernes Magazine den 1. september 2013. Udgiver: Frederik Cilius. Chefredaktør: Rasmus Bruun. Åsted: Radio24syv Der var engang, hvor alting var godt og grundigt anlagt på skinner, og man drønede derudaf i fuld fart med lyst og succes. Hver dag var travl og spændende, og man nød det… Continue reading Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?
Pater noster – barndommens fader
En familie efter WW II Ordløst og beskedent havde hun elsket sin far. Hun ville gå i døden for ham, hvis blot han ville overleve, men han var kommet hende i forkøbet. Faren havde befriet hende fra angst og uskyldig usikkerhed. Han reddede hende til livet, han udløste og befriede hende med sin død. Hvilken stor gave at få… Continue reading Pater noster – barndommens fader
Længslens paranoia
Mine længsler løber foran mig og driver mig frem med et trygt tilbageblik. Uden længsler – ingen fortid – ingen fremtid. Hun havde altid kendt til længslen. Længslen efter noget. Efter nogen. Som hun ikke rigtig vidste, hvad var. Hvem var. Alligevel rakte hun ud efter den. Løb efter den. Uskyldsren længtes hun efter at… Continue reading Længslens paranoia
Fortiden følger dig som en rastløs skygge
I min daglige virkelighed fylder fortiden mere og mere, dels i form af gode minder og dels som påmindelser om triste hændelser. I dagens kondinutid hverken kan eller vil jeg løbe fra nogen af dem. Ydermere har jeg aldrig løbet, hverken tidligere eller nu, har blot været fortravlet i eget tempo. I dag lunter jeg… Continue reading Fortiden følger dig som en rastløs skygge
Jeg savner deadlines – og bare lidt stress
Derfor troede jeg det ville gøre godt med endnu en tur sydpå. Desværre fandt jeg hverken stress eller deadlines i Langtbortistan. Tværtimod blev jeg helt væk for mig selv i ren og skær inaktivitet og dovenskab. Jeg rejste ud for at finde overskud, men kom længere og længere ind i mig selv til et underskud. Hvordan kom jeg… Continue reading Jeg savner deadlines – og bare lidt stress
Min mors poesibog anno 1925
Kom Venner og Veninder og hjælp mig at samle Minder Sådan skrev min mor i 1925 – 18 år gammel – på den første jomfruelige side i sin poesibog. Nedenunder skrev min 19-årige fader in spe meget prosaisk En Hilsen fra din Ven. Jeg skriver med Blyant for jeg har ingen Pen. De havde et godt øje til… Continue reading Min mors poesibog anno 1925
Løbetur i drømmeland
Wow – hun skulle på TV – på yndlingskanalen DR2 – i en doc sågu om – ja, ja – man skulle godt nok lægge øre og krop til meget – til en dokumentar om ALDERDOM. Det startede meget godt med positive vibes, det kunne hun mærke. Redaktionen kunne lide hendes navn, det smagte intelligent… Continue reading Løbetur i drømmeland
Islandske natursalver
Villimey er firmaet og familien bag islandske økologiske og magiske salver udviklet med håndplukkede urter fra den islandske naturs uberørte frodighed Mange planter og urter har længe – ja, igennem århundreder – været anerkendte for deres helbredende effekt. De specielt udvalgte islandske urter i alle produkter fra Villimey (Villimey =Wild maiden) er håndplukkede fra det rene, ubesmittede miljø omkring Vestfjordene.… Continue reading Islandske natursalver
Den perfekte menu: en mand med det hele
Kære LL! En varm kærlig hilsen for at fortælle, at jeg dagdrømte jeg lå i din seng bag dig, krop mod krop med næsen i din nakke. Jeg kunne fysisk mærke dig og var til stede i rummet. Efter et stykke tid faldt vi i søvn, og solen skinnede ind ad vinduet, da vi vågnede.… Continue reading Den perfekte menu: en mand med det hele
A priori snapshots fra barndommens gader
Fra før erfaringen – før erkendelsen Barndommens gade ligger, hvor den plejer med huse række ved række, ensformigt, ensartet, tagryg ved tagryg. Som et forever langt levet liv i tegl og mursten. En udadtil uskyldsren perlerække af iboende oplevelser og erfaringer. Forud for alting. Hun elsker gader med liv og larm. De giver fred til… Continue reading A priori snapshots fra barndommens gader
A priori snapshots fra barndommen – med hat og tørklæde
Forældrene gik med hat og tørklæde til hverdag. Det giver gode trygge og triste billeder. Hun ser faren under filthatten på kajen ved Bornholmerbåden en eftermiddag i slut august 1962. Han vinker glad, hun vinker igen med trist og vemodig hånd. Lyset gør faren på kajen til en skal af en diminutiv mand, der var engang. Hun… Continue reading A priori snapshots fra barndommen – med hat og tørklæde
A priori snapshots fra barndommens forbudte lege
Fremtiden kom – atter gik hun ud for at lege – nede i gården, mens moren tog sin kittel og turban på for at gøre rent. Faren sine store, brune træsko med hælkap, sin hvide kittel med bælte af et reb og sin store prangerpung i hånden. Han skulle på torvet. Han skulle ind til kødbyen,… Continue reading A priori snapshots fra barndommens forbudte lege
Indretningstips til et 4-personers soveværelse
Minimalisme i et soveværelse på 12m2 – for 2 voksne og 2 børn Et hurtigt kig og man tænker, at papir dog er taknemligt, men skal man, så kan man vel stuve sig sammen og overleve på minimal plads! Og det skulle man dengang i min pureste efterkrigstidsbarndom i slutning af 1940´erne. Jeg ved, at min… Continue reading Indretningstips til et 4-personers soveværelse
Dengang husmødre gik i kittel
Tager du kittel på, når du gør rent – det gjorde din mor? Nej, det gør du helt sikkert ikke. Måske bruger du ikke engang et forklæde, når du laver mad. Men min mor gjorde – engang – hun gik både i kittel og forklæde. Måske endda samtidigt for at skåne fin kittel. Over fruekjolen… Continue reading Dengang husmødre gik i kittel