Derfor troede jeg det ville gøre godt med endnu en tur sydpå. Desværre fandt jeg hverken stress eller deadlines i Langtbortistan. Tværtimod blev jeg helt væk for mig selv i ren og skær inaktivitet og dovenskab. Jeg rejste ud for at finde overskud, men kom længere og længere ind i mig selv til et underskud. Hvordan kom jeg… Continue reading Jeg savner deadlines – og bare lidt stress
Tag: KVINDELIV
Hvor blev jeg af i tidens stille tomgang?
Ja, hvor blev jeg af? Hvor forsvandt min Fusionista hen efter sit lange suk tidligere på året? Her forleden tiskehviskede nogen til mig: husk på at tiden iler, og du tillader dig bare at være totalt fraværende! Har du glemt, at den uerstattelige tid forsvinder baglæns fra dig og aldrig vender tilbage? Tempus fugit. Tænk over det! Jaehh, jeg ved… Continue reading Hvor blev jeg af i tidens stille tomgang?
2150 Nordhavn – Kan man bo der?
Ja naturligvis kan man allerede nu, medio 2016 bo i Nordhavn – i Københavns nye store byggeprojekt – som skal udvikles over de næste mange årtier. Langt ud over mit liv. Jamen, er det ikke en stor larmende, støvet og rodet byggeplads? Jo – helt bestemt, det er det også, men vi er allerede flere hundrede – både… Continue reading 2150 Nordhavn – Kan man bo der?
En frivillig flygtning krydser sit spor
Hvad er rigtigt, og hvad er forkert, hvad er man god til, og hvad er man ikke er god til? Ja, det kan man ikke vide, før man tester det og bliver testet! Bare vent – jeg skal nok blive afsløret. Jeg er i hvert fald blevet udfordret på min hverdag med nogenlunde faste rutiner på vej ud… Continue reading En frivillig flygtning krydser sit spor
At stå ved sig selv som pensionist … fusionist
Er jeg i handle- eller lideform – i dag? Gå til bunds på siden og bedøm selv. Hej du … – Long time no hear – Hvordan går det gamle jas, er du i aktiv eller passiv form? – Øh, bøv – altså – jeg er slet ikke i nogen form overhovedet. Tror jeg nok.… Continue reading At stå ved sig selv som pensionist … fusionist
Ode til et hedonistisk lykkeliv der var engang
Vreden, gudinde besyng den sorg, som greb fusioiden Profondea i moden alder udenfor rækkevidde af berøringens magiske nydelse tillært og øvet gennem årtier Var ensomt efterkrigstidsbarn fra Amager med en far hjemkommet fra Kz-lejr nærvær og kærtegn var ikke del af opvæksten angst og kropsforskrækkelse derimod Student uden sex uden kæreste lodden underbuks med elastik i benene første… Continue reading Ode til et hedonistisk lykkeliv der var engang
Cremekonvertit – til naturens hudpleje
SAMA er sund hudpleje med lækre olier og cremer! Som afsløret i spirituel skønhedspleje har Fusionistaen fået en ny crememission – som en slags back-to-nature konvertit. Ro på venner og familie – det er en sandhed, der kræver forklaring. Cremen er der stadig, men produkter og velvære er ny, enkel og anderledes. Det betyder, at… Continue reading Cremekonvertit – til naturens hudpleje
Seks af dem – og en PITA blog til brok
Jepsen – stik mig 6 af dem saammen med en Pain-In-The-Ass blog I Guder – hvor jeg savner at kunne begejstres, at brænde for noget, at blive vild i varmen og råbe 6-af-dem i en happy-go-lucky mode. Plejer – plejede – at være mit optimistråb, når jeg fik en god idé. Så ville jeg ha’… Continue reading Seks af dem – og en PITA blog til brok
Akademisk middag anno 1975
Hvem interesserer sig mon for fester og middage, da mormor var ung? Aner det ikke. Alligevel forsøger jeg mig med et originaltryk fra engang sidst i 70’erne efter en akademisk middag med det justitsministerielle embedsværk. Dengang skrev jeg mig – også – ind og ud af oplevelser, og denne var faktisk glemt, indtil jeg i… Continue reading Akademisk middag anno 1975
Me in a nutshell
YES, me in a nutshell – hvad søren laver jeg i en nøddeskal – hvad er jeg for en starut af en sammensat, fusioneret person? Som forvirret snakker og skriver derudaf – yakke-yak – om sig selv, dagen og vejen, der bugtede sig vældig meget engang, nu er den mere ligeud mod målet. Mod slutmålet.… Continue reading Me in a nutshell