Il pleure dans mon coeurComme il pleut sur la villeQuelle est cette langueurQui pénètre mon coeur? Ô bruit doux de la pluiePar terre et sur les toitsPour un coeur qui s’ennuieÔ le chant de la pluie! Jeg holder af kedsomhedens ro på en silende regnfuld dag, hvor jeg nærmest nyder at mindes ungdommens patetiske svælgen… Continue reading Il pleure dans mon coeur …
Kategori: KVINDELIV
Feministen fru Fønss før feminismen
Jeg har selv været der engang. Med hånden trygt og beundrende på mandens skulder. På min første mands skulder. Dengang jeg i 1967 var 22 år og blev gift med ham, jeg elskede og som havde defloreret mig som 21-årig. Med ham fik jeg mine elskede og eneste 2 børn, og fra ham blev jeg… Continue reading Feministen fru Fønss før feminismen
Alderens mentale stress
En Fusionistas dage forfalder i rolig samklang med alderens overskud af frihed til ambivalens. Man er privilegeret i egen stille virkelighed med et hav af valgmuligheder for ens gøren og laden. Langt om længe har man erkendt sin karakterbrist med hang til dovenskab, eller – som hun nød at kalde det på italiensk, sit frikvarter… Continue reading Alderens mentale stress
Nu er det bare sådan, det er
… med én dag ad gangen for resten af livet. Ens sidste dage begynder hver dag –her og nu.Man burde derfor springe energisk op og ud, derud hvor vejen fortsætter mod en forventningsfuld fortrøstning til morgendagen.Ville gerne være undervejs i eget lettere tempo mod endnu et ukendt rejsemål.Men er det ikke. Går i kreativ tænkeboks… Continue reading Nu er det bare sådan, det er
En Seniorkvindes Hverdag
Dette indlæg er publiceret den 6/10/2019 på Line Baun Danielsens blog. Link her „Hvad er dine planer for i dag?‟ – spørger gemalen hen mod spisebordet, hvor jeg sidder over min digitale Berlinger og cruiser systematisk gennem min rituelle morgenmadsprocedure. Ved det direkte spørgsmål går jeg sukkerkold samt i lettere panik over ikke at kunne svare straks –… Continue reading En Seniorkvindes Hverdag
78 og stadig med boven i vandskorpen
Nej, jeg cruiser ikke selv rundt mere og blinker til nogen, da jeg er et helgammelt kvindevæsen, som sidder yderst på livets limpind. Foreløbig sidder jeg godt og roligt og flyder med tiden i smult vande, mens jeg nyder mine kortere dage. Det er endegyldigt slut med lidenskabeligt at investere sit liv i jobbet –… Continue reading 78 og stadig med boven i vandskorpen
Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?
ElsePelsePølsesnack var klummenavnet da Quo Vadis udkom i Damernes Magazine den 1. september 2013. Udgiver: Frederik Cilius. Chefredaktør: Rasmus Bruun. Åsted: Radio24syv Der var engang, hvor alting var godt og grundigt anlagt på skinner, og man drønede derudaf i fuld fart med lyst og succes. Hver dag var travl og spændende, og man nød det… Continue reading Quo vadis – hvor vader du hen, når arbejdslivet er slut?
Jeg savner deadlines – og bare lidt stress
Derfor troede jeg det ville gøre godt med endnu en tur sydpå. Desværre fandt jeg hverken stress eller deadlines i Langtbortistan. Tværtimod blev jeg helt væk for mig selv i ren og skær inaktivitet og dovenskab. Jeg rejste ud for at finde overskud, men kom længere og længere ind i mig selv til et underskud. Hvordan kom jeg… Continue reading Jeg savner deadlines – og bare lidt stress
Den perfekte menu: en mand med det hele
Kære LL! En varm kærlig hilsen for at fortælle, at jeg dagdrømte jeg lå i din seng bag dig, krop mod krop med næsen i din nakke. Jeg kunne fysisk mærke dig og var til stede i rummet. Efter et stykke tid faldt vi i søvn, og solen skinnede ind ad vinduet, da vi vågnede.… Continue reading Den perfekte menu: en mand med det hele
Akademisk middag anno 1975
Hvem interesserer sig mon for fester og middage, da mormor var ung? Aner det ikke. Alligevel forsøger jeg mig med et originaltryk fra engang sidst i 70’erne efter en akademisk middag med det justitsministerielle embedsværk. Dengang skrev jeg mig – også – ind og ud af oplevelser, og denne var faktisk glemt, indtil jeg i… Continue reading Akademisk middag anno 1975