“Du har valgt at stå frem i dag” – blev der netop sagt i radioen. Midt om formiddagen. OMG – SUK – det kunne i hvert fald aldrig falde mig ind at stå frem med noget som helst – og da slet ikke på en dårlig hårdag. (Sssyhh – bare se mine godmorgen selfies!). Nå,… Continue reading Stå frem – bekend – bekend for Guds skyld …
Forfatter: Else Togo
Min alder gør mig til en fusion af mange tider, trends og transformationer. Deraf navnet på min Fusionista.dk blog. Følg gerne min tankeflugt baglæns over plankeværket sammen med en omgang rysteribs af for- og nutid. Velbekomme.
Længslens paranoia
Mine længsler løber foran mig og driver mig frem med et trygt tilbageblik. Uden længsler – ingen fortid – ingen fremtid. Hun havde altid kendt til længslen. Længslen efter noget. Efter nogen. Som hun ikke rigtig vidste, hvad var. Hvem var. Alligevel rakte hun ud efter den. Løb efter den. Uskyldsren længtes hun efter at… Continue reading Længslens paranoia
Fortiden følger dig som en rastløs skygge
I min daglige virkelighed fylder fortiden mere og mere, dels i form af gode minder og dels som påmindelser om triste hændelser. I dagens kondinutid hverken kan eller vil jeg løbe fra nogen af dem. Ydermere har jeg aldrig løbet, hverken tidligere eller nu, har blot været fortravlet i eget tempo. I dag lunter jeg… Continue reading Fortiden følger dig som en rastløs skygge
Jeg savner deadlines – og bare lidt stress
Derfor troede jeg det ville gøre godt med endnu en tur sydpå. Desværre fandt jeg hverken stress eller deadlines i Langtbortistan. Tværtimod blev jeg helt væk for mig selv i ren og skær inaktivitet og dovenskab. Jeg rejste ud for at finde overskud, men kom længere og længere ind i mig selv til et underskud. Hvordan kom jeg… Continue reading Jeg savner deadlines – og bare lidt stress
Hvor blev jeg af i tidens stille tomgang?
Ja, hvor blev jeg af? Hvor forsvandt min Fusionista hen efter sit lange suk tidligere på året? Her forleden tiskehviskede nogen til mig: husk på at tiden iler, og du tillader dig bare at være totalt fraværende! Har du glemt, at den uerstattelige tid forsvinder baglæns fra dig og aldrig vender tilbage? Tempus fugit. Tænk over det! Jaehh, jeg ved… Continue reading Hvor blev jeg af i tidens stille tomgang?
Nyt cykelliv på meget ondt og lidt godt
De smukke forgyldte cykelstativer står ved Portland Towers i Nordhavn. Design af Cobe, Sleth og Polyform Architects Il pleut dans la ville comme il pleut dans mon coeur – i en lettere omskrivning af Paul Verlaine, som udtryk for mit nye “ciklende” liv på Østerbro i al slags vejr. – Da jeg var barn sagde “man” cikler… Continue reading Nyt cykelliv på meget ondt og lidt godt
Levende tagfat på konditaget Lüders
Slut med morbide fantasier – back to real life – heldigvis – jeg har nu afluftet mine krematorietanker i dette “multipurpose- indlæg”. Så lad os gå op på det megaflotte p-hus med konditag! Personligt svæver Fusionista’en ikke på en høj sky af salig lykkeliv over det tag – udover at det ser interessant og godt ud. Motion med hop og spring er ikke… Continue reading Levende tagfat på konditaget Lüders
P-Hus Lüders – et multipurpose bygningsværk til tiden
Park’n’Play aka Konditaget Lüders – således beskriver JaJa arkitekterne deres spændende multifunktionelle p-hus I mit daglige Fusionistaliv er jeg heldig nabo til hele 2400 m2 offentlig byrum med masser af træningsfaciliteter højt oppe i luften – på et p-hustag 24 meter over gadeplan. JaJa, vi er heldige herude i 2150 Nordhavn med moler, kanaler og et aktivt konditag på… Continue reading P-Hus Lüders – et multipurpose bygningsværk til tiden
På fodarbejde i spritnyt nærmiljø
Den 2. september 2016 På fodarbejde i spritnyt nærmiljø Himlen så truende ud over Svanemølleværet, men optimistbåde var der masser af passende til min glade søndagsinspektion udenfor mit nye hverdagsliv. Biler mødte jeg stort set ingen af, tænkte mon det var bilfri søndag, ligesom dengang 70’erne, hvor jeg havde småbørn? Nej, det var sikkert bare… Continue reading På fodarbejde i spritnyt nærmiljø
2150 Nordhavn – Kan man bo der?
Ja naturligvis kan man allerede nu, medio 2016 bo i Nordhavn – i Københavns nye store byggeprojekt – som skal udvikles over de næste mange årtier. Langt ud over mit liv. Jamen, er det ikke en stor larmende, støvet og rodet byggeplads? Jo – helt bestemt, det er det også, men vi er allerede flere hundrede – både… Continue reading 2150 Nordhavn – Kan man bo der?
Min mors poesibog anno 1925
Kom Venner og Veninder og hjælp mig at samle Minder Sådan skrev min mor i 1925 – 18 år gammel – på den første jomfruelige side i sin poesibog. Nedenunder skrev min 19-årige fader in spe meget prosaisk En Hilsen fra din Ven. Jeg skriver med Blyant for jeg har ingen Pen. De havde et godt øje til… Continue reading Min mors poesibog anno 1925
Løbetur i drømmeland
Wow – hun skulle på TV – på yndlingskanalen DR2 – i en doc sågu om – ja, ja – man skulle godt nok lægge øre og krop til meget – til en dokumentar om ALDERDOM. Det startede meget godt med positive vibes, det kunne hun mærke. Redaktionen kunne lide hendes navn, det smagte intelligent… Continue reading Løbetur i drømmeland
Bustur på italiensk uden undertekster
EN BUSTUR UDEN UNDERTEKSTER Vi skulle på lokal bustur fra Garda til Verona. Forventningsfulde var vi klar i god tid og var så heldige at få plads 1. parket lige over indgangen. Kiggede mig spændt omkring og bemærkede straks skiltet: Non parlare al autista – Tal ikke med chaufføren – altså under kørslen. Det stod klart og tydeligt… Continue reading Bustur på italiensk uden undertekster
Hvidvask på hotel i Garda
Normalt vasker jeg ikke mit snavsetøj udenfor hjemmets fire vægge. Forresten – er jeg nu helt sikker på det? Husker da engang, hvor jeg lige kom til at …. okay, stop – ikke nu og her. Det skulle jo bare handle om noget så banalt som en helt almindelig hvidvask af “brugt”, lettere smånusset nat- og undertøj. Noget så… Continue reading Hvidvask på hotel i Garda
Italienske telerobotter ved Gardasøen
Hvad – jamen de ligner jo en slag up-to-date og samtidig gammeldags telerobotter. Ovenstående 2 offentlige, fritstående offentlige telefoner gav mig et kick-off til en ikke så fjern fortid uden mobilen som hvermandseje. Telefonstanderne ved søbredden i Garda gav mig også et sjovt tankesyn til forgangne tiders offentlige telefonbokse i Magasin Du Nord’s kælderetage. Du Nord, som Magasin så fint hed dengang… Continue reading Italienske telerobotter ved Gardasøen